Brug forskningen – og brug den rigtigt

Professor Eva Ejlersen Wæhrens fortalte på fagkonferencen Ergo22 for nylig om sit 13 år lange arbejde med at udvikle ADL-I. Her forklarer hun, hvorfor det er så vigtigt at bruge redskabet korrekt. Foto: Thomas Evaldsen

Bliver man som ergoterapeut presset på tid, kan det måske være fristende at skære et hjørne af sin AMPS-undersøgelse eller sit ADL-interview. Men det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, og det er et uheldigt valg for både borgeren, en selv og faget, mener Eva Ejlersen Wæhrens, der er professor ved Forskningsgruppen for Aktivitetsvidenskab, Brugerperspektiver og Borgernære indsatser på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet samt ADL-enheden, Parker Instituttet, Københavns Universitetshospital Bispebjerg og Frederiksberg.

På Ergoterapeutforeningens fagkonference Ergo22 for nylig fortalte hun, hvor langstrakt en proces, det er at udvikle et undersøgelsesredskab, og at hun selv har brugt 13 år af sit forskerarbejdsliv på at udvikle ADL-I til brug i praksis.

- Det er ikke noget med, at man bare lige sætter sig ned en tirsdag og laver en skala og stiller nogle spørgsmål, og så har man et instrument, man synes er smart. Det kræver mange forskellige forskningsaktiviteter, før man har noget, der kan anvendes af praksis. Til gengæld giver de forskningsbaserede undersøgelsesredskaber os mulighed for at arbejde evidensbaseret, sagde Eva Ejlersen Wæhrens blandt andet.

Det med at arbejde evidensbaseret kommer imidlertid ikke af sig selv, blot fordi redskaberne er til rådighed, har professoren erfaret, og derfor forklarer hun nu, hvorfor det er så vigtigt, at alle ergoterapeuter, der anvender såvel ADL-I som andre evidensbaserede redskaber, bruger dem præcis som beskrevet i manualen.

- At arbejde evidensbaseret er essentielt, hvis vores profession skal kunne følge med de andre sundhedsprofessioner, fordi der i samfundet i dag er en forventning om, at det, vi som sundhedsprofessionelle gør, er det mest målrettede og effektive – og ikke mindst, at vi har belæg for at træffe de beslutninger, vi træffer. Hvis vi som faggruppe ikke arbejder evidensbaseret, bliver vi overhalet indenom af andre faggrupper. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi ikke kan vise, at der er belæg for det, vi gør, så kan vi spares væk.

Det begynder hos den enkelte

Og det at arbejde evidensbaseret begynder med den enkelte ergoterapeuts undersøgelse, pointerer professoren:

- At arbejde evidensbaseret betyder, at man udfører sine undersøgelser systematisk og efter bogen. Man kan ikke hævde, at man har en evidensbaseret praksis, hvis man ikke bruger undersøgelsesredskaberne på en standardiseret måde og følger manualens instruktioner.

- Hvis man udelader dele af en AMPS, eller plukker lidt hist og her i sit ADL-interview, laver man ikke en standardiseret undersøgelse, og så arbejder man ikke evidensbaseret. Det at lave en standardiseret undersøgelse vil sige, at man laver den fulde undersøgelse, understreger Eva Ejlersen Wæhrens og tilføjer et eksempel:

- Det svarer til, at en radiolog bestemmer sig for kun at tage en brøkdel af de røntgenbilleder, der skal tages af en patient, og så regner med, at lægen nok alligevel kan stille den rigtige diagnose. Det kan vi jo ikke være bekendt, siger Eva Ejlersen Wæhrens og forklarer, hvorfor manglende evidens i behandlingen ikke alene rammer borgerne, men også ergoterapeuterne selv.

– Har man ikke udført en standardiseret undersøgelse, står man på et svagere grundlag, når man tolker undersøgelsens resultater. Og da tolkningen er grundlag for behandlingsplanen, risikerer man at målrette sin intervention forkert – og dermed både spilde sin tid, give borgeren en ringere behandling og svække sin profession, siger Eva Ejlersen Wæhrens og giver et eksempel på, hvordan det med den svækkede profession i praksis kan se ud for den enkelte ergoterapeut.

For nylig talte professoren med en udviklingsterapeut, der arbejder på et sygehus, og udviklingsterapeuten fortalte, at hendes ikke ergoterapeutfaglige ledelse havde besluttet, at ergoterapeuterne på grund af tidnød ikke længere skulle udføre ADL-observationer, men i stedet bruge tiden på at screene for dysfagi.

- Det er katastrofalt, fordi man fjerner den ergoterapeutiske kernekompetence, som ADL-observation er, og i stedet lader ergoterapeuterne bruge deres tid på en opgave, som også andre faggrupper kan udføre. Er man som ergoterapeut i sådan en situation ikke i stand til – med baggrund i sit evidensbaserede arbejde - at forklare sin ledelse præcis, hvilken forskel ADL-observationer gør for patienterne, risikerer man at blive gjort overflødig, forklarer Eva Ejlersen Wæhrens og tilføjer sin indlysende løsning til forebyggelse af den slags:

- Arbejder man systematisk, kan alle se, hvad man laver, og hvad det bliver brugt til, for så kan man sige, at ”jeg laver en standardiseret undersøgelse, som tager den her tid at udføre, og jeg bruger den sådan og sådan, så den gør den her forskel”. Og så står man anderledes stærkere.

Tid er ikke en undskyldning

Ifølge Eva Ejlersen Wæhrens bliver tid ofte nævnt som en faktor og en undskyldning for ikke at bruge de ergoterapeutiske redskaber i deres fulde udstrækning. Men det er en misforståelse, at man sparer tid ved at springer over dele af en undersøgelse, fortæller hun:

- Forskningsstudier viser, at de afgørende faktorer for at arbejde evidensbaseret ikke er tid, men arbejdspladskultur og ledelse.

- Ofte er det op til den enkelte ergoterapeut selv at bestemme, hvad man bruger tiden på, men vi er alle sammen styret af vaner, og vi har alle sammen en tendens til ikke at prioritere det, vi føler os udfordret på – som f.eks. en ny måde at udføre vores ADL-undersøgelse på. Derfor skal der være en leder, der går forrest og siger: ”Nu arbejder vi alle evidensbaseret og udfører den her undersøgelse på den her måde i tre måneder, og så evaluerer vi.” På den måde får man skabt grundlag for nye vaner og rutiner, og man får skabt en arbejdspladskultur, der sikrer at ansvaret for at arbejde rigtigt ikke hviler på den enkelte ergoterapeut, siger Eva Ejlersen Wæhrens.

Læs også

• Eva Ejlersen Wæhrens og Kristina Tomras artikel om ADL-I i Ergoterapeuten Forskning: ADL Interview 
• Artiklen Styrk ADL-indsatsen med et I i fagbladet Ergoterapeuten
• Artiklen Ny professor er til både forskning og strik