De første kandidaters opdagelsesrejse

Af Therese Larsen

- Det har været en spændende rejse. Vi startede ud med at være meget forventningsfulde og skulle tage imod studerende på en uddannelse, som var helt nyligt udviklet og akkrediteret. Og de studerende, vi modtog, var også meget forventningsfulde.

Sådan lyder det fra Karen la Cour, der er studieleder og forsker på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, SDU, da hun bliver spurgt ind til, hvad hun tænker om forløbet med det første hold kandidater i ergoterapi. Hun sammenligner det med en spændende og lærerig opdagelsesrejse for både studerende og undervisere, hvor den nye uddannelse er blevet gennemført og afprøvet med en masse gode og forskelligartede erfaringer.

- Vi har ikke kunnet undgå at støde på ting, som har været nødvendige at ændre, tilpasse og justere undervejs. Derudover skulle vi finde ud af, hvilken baggrund de studerende kom med. Nogle kom direkte fra bacheloren i ergoterapi, mens andre havde været ude og arbejde i praksis for så at vende tilbage til skolebænken. Det er vigtigt at sikre, at de studerende med deres forskellige forudsætninger bliver klædt på, så de kan klare sig og få glæde af uddannelsen, siger Karen la Cour.

En af udfordringerne for de studerende har været mange sammenfaldende eksamener, som ledelsen til en vis grad forsøgte at imødekomme ved at omstrukturere, så studiebelastningen blev mindre.

- Både studiearbejdet og eksamenerne er blevet bedre fordelt henover semestrene. Og det har haft en positiv effekt. Studerende, der er kommet tilbage på kandidaten efter orlov og barsel, fortæller, at de kan mærke en bedre balance i studiebelastningen, siger Karen la Cour, der tilføjer, at det er vigtigt at lytte til både de studerendes behov og aftagernes efterspørgsel af faglige kompetencer for at kunne navigere, i hvilken retning udviklingen af uddannelsen skal gå.

Der laves løbende skriftlige og mundtlige evalueringer efter hvert semester og hvert undervisningsmodul som grundlag for en vurdering af undervisningens kvalitet og kontinuerlig kvalitetsudvikling af undervisningen. Derudover laves en samlet evaluering af hele kandidatuddannelsens forløb.              

- Vi tager de studerendes tilbagemeldinger meget alvorligt og forsøger at agere på dem. Men det er ikke alt, vi har ændret på. For nogle gange skal ting også have lov til at bundfæste sig lidt, før man vurderer, om det rent faktisk skal laves om på eller ej, siger Karen la Cour.

Hun fortæller, at flere af de studerende eksempelvis har givet udtryk for, at de har haft svært ved at se, hvad de skulle bruge første modul til, som handler om aktivitetsvidenskab og ergoterapi. Et meget grundlæggende modul, som de efterfølgende moduler bygger ovenpå.

- Men længere henne i uddannelsen, især under specialeskrivningen, begyndte de studerende at kunne se meningen og sammenhængen med modulet i det overordnede perspektiv, siger Karen la Cour.

Mere tværfaglighed

I februar udtalte Karen la Cour til Ergoterapeuten, at hun så et behov for at bygge bro mellem overgangen fra professionsbachelor til kandidatuddannelse. Der var brug for at fremme overgangen, og derfor vil der fra 2017 blive indført et obligatorisk online forberedelsesforløb til nye studerende.

For at sikre at de nye studerende er bedst muligt klædt på til uddannelsen, har man blandt andet undervisning i at skrive, både i al almindelighed og i akademisk skrivning. Derudover er der tilføjet undervisning i systematisk litteratursøgning og lignende slags færdigheder, som det ifølge Karen la Cour har vist sig, at de studerende har stor gavn af gennem studietiden.

Et andet fokus har omhandlet tværfaglighed og integration med andre uddannelser. Kandidatuddannelsen i ergoterapi er monofaglig samtidig med, at den har tværfaglige elementer. Sammen med studerende fra jordemoderuddannelsen og sygeplejevidenskab bliver de ergoterapeutstuderende undervist i tværvidenskabelige fag såsom sundhedsjura, sundhedsøkonomi og forskningsmetoder. På længere sigt er tanken, at der skabes yderligere integration, således at nogle af modulerne kan tages sammen med kandidatuddannelsen i fysioterapi eller sammen med den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

- Det har hele tiden være et ønske, at vi ikke bare bliver en ø på universitetet blandt andre, men at der faktisk sker en integration, så de studerende også stifter bekendtskab med universitetet mere bredt. Derfor kigger vi på, hvordan valgmoduler kan tages på tværs sammen med studerende fra andre kandidatuddannelser, siger Karen la Cour, der tilføjer, at der også bliver kigget på kandidatuddannelsen i ergoterapis egne moduler og hvilken retning, de skal gå i.

Nogle ergoterapeutstuderende på kandidaten vil gerne specialisere sig inden for børneområdet, mens andre vil specialisere sig inden for arbejdsmiljø eller andre områder af det ergoterapeutiske praksisfelt. Derfor har vi forsøgt at tilrettelægge uddannelsen sådan, at uanset hvilket speciale, man gerne vil beskæftige sig med, så kan de kvalifikationer og kompetencer, man får gennem uddannelsen, bruges inden for de forskellige områder. Det vil altså sige, at der ikke er en specifik uddannelse for eksempel inden for børneområdet eller arbejdsmiljø, men at der er mulighed for, gennem de opgaver som de studerende laver, at arbejde i dybden med de emner og ergoterapeutiske specialer, man interesserer sig for.

Overvejelser om nyt modul

En anden overvejelse er at oprette et helt nyt modul om komplekse interventioner. Modulet vil omhandle ergoterapeutiske indsatser, som for eksempel indgår i tværfaglige sammenhænge, såsom rehabilitering eller palliative indsatser.

- Modulet vil gøre de studerende klogere på, hvordan man udvikler komplekse interventioner, og hvordan man bedst evaluerer på dem. Det kan styrke de studerende yderligere til at navigere i praksis og også til at kunne implementere ny forskning, siger Karen la Cour, der slår fast, at de kandidatstuderende i ergoterapi ikke bliver uddannet til at blive forskere, men at uddannelsen retter sig mod praksis

- Men vi forbereder dem til, at de, som vil og har forudsætningerne, kan vælge at gå ad forskningens vej, ligesom vi forbereder dem til at kunne inddrage relevant eksisterende forskning og implementere den i praksis. De får mulighed for at blive bedre til at anvende forskning og få en lidt mere kritisk forholdelse til, hvad der kan bruges, og hvordan det kan implementeres, samt hvad der behøver at blive bedre dokumenteret eller evidensbaseret til at blive anvendt. Særligt er det vigtigt for os, at de studerende under uddannelsen har gode muligheder for at have kontakt og samarbejde med praksis for eksempel enten igennem samarbejde om opgaver og projekter eller praktikforløb.

Overordnet set er målet med den toårige kandidatuddannelse i ergoterapi er, at de studerende får nye færdigheder og kompetencer til at kvalitetsudvikle, lede projekter, evidensbasere og udvikle aktivitetsorienteret, ergoterapeutisk viden og praksis. Spørger man Karen la Cour, om det er lykkedes, svarer hun, at det håber hun bestemt.

- Der har været flere nødvendige justeringer undervejs. Men ud fra de studerendes udsagn og deres specialer, tror jeg godt, man kan sige, at vi i hvert fald er rigtig godt på vej. Det at lykkes er jo mange ting. Men jeg kan bare konstatere, at der er blevet lavet nogle vanvittigt spændende specialer, hvoraf nogle vil komme til at kunne sætte nogle meget vigtige aftryk på ergoterapi fremadrettet. Vi tilbyder de studerende at bruge data på eksisterende forskningsprojekter, hvilket gør, at de får lov at arbejde med nogle ret store datasæt og udarbejde spændende analyser og resultater, siger hun.

Læs også artiklerne på Ergoterapeuten

• Kandidat med et formål 
• Klar som kandidat

FAKTA

• 15 kandidater i ergoterapi har gennemført uddannelsen 
• Holdet har været en blanding af folk, som kommer lige fra bacheloren og som har været ude i praksis
• Uddannelsen er akkrediteret til 25, men lige nu forventes et optag på 30 studerende
   
• Læs også: Etf's tilbud til kandidatstuderende
• Læs også: Pjece om kandidatuddannelsen