Det giver virkelig god mening

— Har du noget specielt bestik til at skære din mad ud med, spørger ergoterapeut Vibeke Pallisgaard Pedersen fra Herning Kommune.

Hun er på hjemmebesøg hos Lissy Viola Nielsen på 92 år. Sammen gennemfører de det ergoterapeutiske ADL-Interview (ADL-I) og er nu nået til området ”mad og drikke”.

— Næ, jeg står op klokken syv, så jeg har masser af tid til at skære det ud, svarer Lissy Viola Nielsen og får dem begge til at grine.

Hun indrømmer dog, at der alligevel er et problem:

— Faktisk kan jeg ikke skære maden ud. Kun hvis rugbrødet ikke er for tykt, kan jeg lidt med højre hånd.

ADL-I beskriver og måler borgerens oplevelse af egen ADL-evne og indgår sammen med andre redskaber i et aktivitetsbaseret interventionsprogram kaldet ABLE (A Better Everyday Life). ABLE er designet til at forbedre ADL-evnen hos borgere, der lever med kroniske sygdomme.

I et forskningsprojekt, hvor Herning Kommune samarbejder med Parker Instituttet og Syddansk Universitet, bliver ABLE-programmet evalueret, og Vibeke Pallisgaard Pedersen er én af de ergoterapeuter, der i projektet skulle levere programmet. I alt deltog 78 borgere i projektet, hvoraf 38 fik ABLE-interventionen, og 40 fik sædvanlig ergoterapi.

Projektet er afsluttet, men de endelige forskningsresultater er endnu ikke klar.

Borgeren bliver hørt

Vita Hagelskjær, der er ergoterapeut og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og Parker Instituttet, har stået i spidsen for forskningsprojektet i Herning Kommune. Hun forklarer idéen bag ABLE.

— Kernen i ABLE-programmet er den aktivitetsbaserede tilgang, hvor borgeren aktivt involveres i hele processen og engageres i aktivitetsudførelse i forbindelse med både undersøgelser og afprøvninger. Det er med til at motivere borgeren for forandringer og kan fungere som en øjenåbner for borgeren i forhold til, hvad de centrale aktivitetsproblemer er og til at finde løsningsmuligheder, siger hun.

Vibeke Pallisgaard Pedersen er enig i, at den systematiske involvering har været afgørende for resultatet hos de borgere, hun har besøgt i løbet af studiet.

— Med den systematiske tilgang og brugen af standardiserede redskaber, bliver borgeren hørt, og det bliver mere synligt, hvad problematikkerne er, hvor motivationen ligger, og hvad borgeren skal bruge sine ressourcer på. Det giver virkelig god mening for os ergoterapeuter at arbejde på den måde, siger hun.

Vita Hagelskjær forklarer, hvad der ligger i, at ABLE-programmet er aktivitetsbaseret.  

— ABLE udmærker sig ved at have en aktivitetsbaseret tilgang til både undersøgelse, intervention og revurdering af ADL-evnen. Når der sættes mål for forløbet, er de fokuserede på de aktiviteter, borgeren ønsker og har behov for at arbejde med. Borgeren engageres i aktivitetsudførelse f.eks. i AMPS (se faktaboks), og i forbindelse med de løsningsmuligheder, der afprøves i borgernes hjem.

— At benytte en aktivitetsbaseret tilgang kan betyde, at borgeren får prioriteret sine aktiviteter, så der bliver energi til de aktiviteter, der har størst betydning for borgeren — f.eks. sociale aktiviteter — fremfor, at al energi f.eks. bruges på udmattende hverdagsaktiviteter, siger Vita Hagelskjær.

Finder relevante løsninger

Hun forklarer, hvordan borgeren mere konkret bliver involveret i at finde løsninger.

Selve ABLE-interventionen består af fem til otte besøg (se faktaboks). Ved første besøg vurderes borgerens ADL-evne, og ved andet besøg sætter ergoterapeut og borger i fællesskab aktivitetsfokuserede mål ved at prioritere og udvælge de aktiviteter, hvor borgeren ønsker at forbedre egen ADL-evne. Efterfølgende laves en årsagsanalyse.

— Og det er her, når borgeren er med til at lave årsagsanalysen og bliver involveret i problemløsningen, at der for alvor sker noget med hensyn til at finde løsninger på problemerne, forklarer Vita Hagelskjær.

Selve årsagsanalysen foregår ved, at ergoterapeut og borger taler om årsagerne til de vanskeligheder, som borgeren oplever.

— Skyldes det noget på det personlige plan, f.eks. at gamle vaner er svære at ændre? Eller skyldes det noget i omgivelserne, f.eks. indretningen af badeværelset? Eller er problemet måske relateret til selve aktiviteten og den måde, den udføres på, siger Vita Hagelskjær.

ABLE-programmet fuldendes med et individuelt antal interventionsbesøg — hvor forskellige løsningsmuligheder afprøves — og et efterfølgende afslutningsbesøg.

— Her ligger det aktivitetsbaserede ved interventionsbesøgene i, at borger og ergoterapeut i samarbejde gør meget ud af at afprøve løsningsmuligheder, og ergoterapeutens rolle er at vejlede og rådgive om udførelsen af de forskellige aktiviteter, forklarer Vita Hagelskjær.

Til interventionsbesøgene er udviklet en form for værktøjskasse med ni komponenter, som ergoterapeuten kan bruge. Det kan f.eks. handle om, at borgeren skal ændre vaner, at de fysiske eller sociale omgivelser skal ændres, eller at processer eller opgaver skal deles op.

Med til indkøb

Hjemme hos Lissy Viola Nielsen er Vibeke Pallisgaard Pedersen blevet færdig med at gennemgå ADL-I-skemaet. Næste skridt gælder prioritering af indsatsområder.

Lissy Viola Nielsen har arbejdet med mad hele sit arbejdsliv, og hun har derfor et ønske om at være mere med til indkøb af sine dagligvarer, som hun i dag får hjælp til af familien. Vibeke Pallisgaard Pedersen aftaler med Lissy, at de sammen arbejder på at finde løsninger, hvor Lissy kan være mere med i indkøbene.

I den sidste del af besøget udvælger Vibeke Pallisgaard Pedersen to opgaver — ”hænge vasketøj til tørre” og ”tilberede et koldt måltid” — som hun skal observere ved hjælp af AMPS, mens Lissy udfører opgaverne.

Karrysild til frokost

Vi følger med i den sidste AMPS-opgave i køkkenet, hvor Lissy Viola Nielsen skal tilberede sin frokost: En rugbrødsmad med karrysild, rød peberfrugt og tomat — og et enkelt glas snaps.

— Jeg skal lige have en tallerken, siger hun og ruller på arbejdsstolen hen til et skab. Derefter bevæger hun sig i pendulfart mellem køleskab og køkkenbord med først karrysild, dernæst en bøtte cherrytomater, peberfrugt og til sidst snapseflasken.

Vibeke observerer Lissy brække rugbrødsskiverne over med hænderne, hælde et glas snaps op, fiske et par stykker sild op af glasset og skære skiver af peberfrugten.

— Skal du have en snaps med, spørger Lizzy Viola Nielsen muntert, før hun skruer låget på flasken igen.

Vibeke Pallisgaard Pedersen springer snapsen over og opsummerer AMPS-observationen for Lissy:

— Du udførte de forskellige opgaver i en rækkefølge, der gjorde det hele lidt mindre effektivt, men det fungerede fint for dig. Så, når jeg sammenligner med skemaet, hvor du angav at være godt tilfreds med at klare tilberedningen af måltidet selv, er det ikke noget, vi behøver at arbejde med.

Da frokosten er færdiganrettet, siger Vibeke Pallisgaard Pedersen ”tak for i dag” og overlader køkkenet til Lizzy Viola Nielsen, så hun kan spise i fred og ro.