Det halter med demensvenligheden i Danmark
Undersøgelsen peger på, at det generelt halter med demensvenligheden i alle lokalområder i Danmark og 83 procent deltager i færre sociale- og/eller fritidsaktiviteter efter at have fået demens. Godt 90.000 danskere anslås at have demens. En oplysningsindsats og et nyt demens-symbol skal gøre det nemmere for udenforstående at hjælpe og mere trygt at færdes uden for eget hjem, hvis man selv har fået en demensdiagnose.
- Personer, der lever med demens, er en relativt stille gruppe borgere, der ikke råber højt om egne behov. Samtidigt er mange danskere i tvivl om, hvordan de spotter og hjælper mennesker med demens. Derfor er der brug for nogle konkrete redskaber og en fælles forståelse for, hvad det betyder at have demens, siger Lone Harlev, sekretariatsleder i Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark - en non-profit paraplyorganisation bestående af 13 organisationer, bl.a. Ergoterapeutforeningen, Alzheimerforeningen, FOA og Ældre Sagen.
Oplysningsindsats og nyt demenssymbol
En oplysningsindsats skal nu give gode råd til, hvordan vi alle kan hjælpe mennesker med demens med at færdes trygt i det offentlige rum. De gode råd kan findes på demensvenligtdanmark.dk. Desuden er prototypen til et nyt demenssymbol lige nu ved at blive testet blandt personer med demens. Symbolet skal fremover være med til at gøre det mere trygt og overskueligt at bevæge sig ud i det offentlige rum, når man har en demensdiagnose. Symbolet bliver udviklet som led i den nationale indsats ”Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum” på foranledning af Sundheds- og Ældreministeriet.
I Ergoterapeutforeningen hilser man såvel rapporten og tiltaget med symbolet til mennesker med demens velkommen.
- Vi har fra Ergoterapeutforeningens side meget italesat behovet for nærmiljøets betydning for mennesker med demens. Det har stor betydning at vi har supermarkeder, busselskaber og sportsforeninger, der tager et socialt ansvar i at tænke demensvenligt og uddanne deres medarbejdere i viden om demens. Det er fundamentalt for livskvaliteten og sygdomsudviklingen, at mennesker med demens kan fastholde deres daglige gøremål som bl.a. indkøb, tage bussen, gåture og sociale aktiviteter, så lang tid som mulig, siger Tina Nør Langager og fortsætter:
- Med symbolet forventer vi, at det kan blive mere trygt for personer med demens og deres familier, når den demente færdes i lokalsamfundet. Symbolet vil samtidig gøre det lettere for andre medborgere at hjælpe den demente person ved bussen, i supermarkedet og generelt i hverdagen – og det kunne vi godt blive meget bedre til i Danmark.
Kulturoplevelse, svømmehal eller shopping
På baggrund af den indsamlede viden i den nye rapport og undersøgelse er Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark i gang med at teste prototypen af et nationalt demenssymbol, som personer med demens frivilligt kan vælge at bære eller have med sig.
Det er hensigten, at symbolet skal øge trygheden ved at bevæge sig fra A til B – hvad enten det gælder den ugentlige fritidsaktivitet, en tur i svømmehallen, på kunstmuseum, på sygehuset eller på indkøbstur. Demenssymbolet skal samtidigt gøre det nemmere for andre at vise ekstra hensyn eller hjælpe til, hvis en person med demens virker desorienteret eller forvirret. Symbolet bliver i første omgang testet i en række hverdagssituationer på personlige genstande, som ofte er i brug, når man laver dagligdagsgøremål uden for hjemmet.
Rapporten vil fra den 8. oktober være frit tilgængelig for pårørende, fagpersoner og andre borgere på www.demensvenligtdanmark.dk. Gode råd til, hvordan vi alle kan hjælpe mennesker med demens med at færdes i det offentlige rum kan - sammen med råd om demensvenlig indretning af hjemmet og det offentlige rum - findes på demensvenligtdanmark.dk fra den 8. oktober.
FAKTA
Om at leve med demens
Når demens rammer, kan eksempelvis sproget, hukommelsen og evnen til at orientere sig forsvinde langsomt, hvilket stiller særlige krav til omverdenen. Disse krav kan dog være svære for omverdenen at efterleve – primært fordi demens ikke nødvendigvis er synligt, og fordi dem, der skal hjælpe, mangler viden om, hvilken hjælp mennesker med demens egentlig har brug for. Den manglende støtte og rummelighed kan betyde, at mennesker med demens og deres pårørende oplever det omgivende samfund som utrygt og som konsekvens heraf isolerer sig og bliver ensomme.
Kilde: Rapporten ”Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum”
Om den nye undersøgelse og rapport
Rapporten ”Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum” er udarbejdet for at kaste lys over, hvilke udfordringer mennesker med demens oplever, når de færdes på egen hånd i det offentlige rum, og hvor langt vi er med at skabe et mere demensvenligt samfund. Rapporten bygger på en undersøgelse blandt 5.762 danskere i alderen 18-90 år, som har delt deres erfaringer, oplevelser, meninger og viden – blandt undersøgelsens deltagere er både mennesker med demens, pårørende og bekendte, frivillige, fagpersoner og personer uden relation til demensområdet. Resultaterne fra undersøgelsen skal bruges af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark til at prioritere og designe den nationale indsats: ‘Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum’. Projektet er igangsat som et satspuljeprojekt i 2019 og refererer til Ældre- og Sundhedsministeriet.
Undersøgelsens samlede gennemførselsprocent ligger på 78 pct. Data er indsamlet i perioden d. 28. februar til d. 26. april 2020 igennem:
- Ti af Demensvenligt Danmarks organisationer, der har delt undersøgelsen via sociale medier, nyhedsbreve, medlemspaneler og direkte mail.
- Et eksternt panel, hvor 1.997 besvarelser repræsentativt på køn, alder og region er indsamlet. Panel: Nordstat, via Epinion.
- Deling af undersøgelsen via Demensvenligt Danmarks eget netværk, kanaler og via lokale rådgivnings- og aktivitetscentre.
Desuden er der foretaget 24 kvalitative interviews via telefon med mennesker med demens med det formål at supplere den kvantitative data.
Om Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark
Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark er en non-profit paraplyorganisation bestående af 13 organisationer, der sammen og hver for sig arbejder for at gøre det lettere for mennesker med demens og deres pårørende at leve et fortsat deltagende liv.
Demens er en folkesygdom, der kan ramme os alle, og godt 90.000 danskere anslås at lide af demens ifølge Nationalt Videnscenter for Demens. Antallet forventes at stige i de kommende år. Derfor er de følgende 13 organisationer gået sammen i koordinerede, nationale indsatser for at gøre Danmark mere demensvenligt; Alzheimerforeningen, Danmarks Almene Boliger, Danske Fysioterapeuter, Danske Professions Højskoler, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd, Demenskoordinatorer i Danmark, Ergoterapeut Foreningen, Faglige Seniorer, FOA, Pårørende i Danmark, Social Pædagogerne og Ældre Sagen.
Som en del af satspuljeaftalen for 2019-2022 arbejder Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark med udvikling og lancering af en national indsats under overskriften ”Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum.” Indsatsen har fokus på fem overordnede målsætninger:
- Større oplevet tryghed ved at færdes i det offentlige rum (også pårørende).
- Mindre grad af isolation.
- Et mere deltagende liv med demens.
- Større oplevet mestring ved at overkomme udfordringer (i det offentlige rum).
- Større oplevet inklusion og hjælpsomhed fra det omgivende samfund.
For yderligere oplysninger og interview
Lone Harlev, sekretariatsleder, Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, eller
Casepersoner kontaktes via Charlotte Daugbjerg Sørensen, Crosstown Kommunikation,