En ny hovedbestyrelse er på plads
Fire landsdækkende poster i ETF’s Hovedbestyrelse var i dette forår på valg, og da fem interesserede ergoterapeuter meldte deres kandidatur, blev der kampvalg.
De fem kandidater var Tanja Dalgaard, Emil Kjeldsmark Lemvig, Mia Dahl Jensen, Henrik Kruse-Hansen og Jonas Holsbæk, og det blev Tanja, Emil, Mia og Henrik, der fik flest stemmer og dermed fra den 1. maj 2023 kan kalde sig hovedbestyrelsesmedlemmer. Jonas Holsbæk bliver suppleant.
For Henrik Kruse-Hansen er titlen dog ikke ny, idet han også inden valget havde en plads i ETF’s Hovedbestyrelse.
Tina Nør Langager blev selv netop inden kampvalget om bestyrelsesposterne genvalgt som formand, og hun glæder sig over medlemmernes interesse for det politiske arbejde.
- Jeg ønsker Tanja, Emil, Mia og Henrik tillykke med valget, og samtidig vil jeg også sige mange tak til Jonas for at vise sit engagement i faget ved at genopstille. At opleve, hvordan vores medlemmer engagerer sig og stiller sig frem for at tage ansvar for vores fælles fag og forening, gør mig rigtig glad. Et aktivt medlemsdemokrati er ikke en selvfølge, men det er helt essentielt for ETF, siger Tina Nør Langager og tilføjer:
- Nu har medlemsdemokratiet talt og jeg glæder mig til at samarbejde med den nye hovedbestyrelse om de vigtige dagsordener for ergoterapien.
- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for et godt samarbejdet til Jonas Holsbæk. Han har bidraget med viden og udfordrende perspektiver.
I alt stemte 8,91 % svarende til 862 af ETF’s medlemmer ved kampvalget.
Pr. 1. maj 2023 ser Ergoterapeutforeningens Hovedbestyrelse sådan ud:
- Tina Nør Langager, formand
- Margrethe Boel, næstformand
- Maj Britt Middelhede Olsen, regionsformand i Midt-Nord
- Rikke Uldum Abrahamsen, regionsformand i Øst
- Louise Boros Daugaard, nyvalgt regionsformand i Syd
- Tanja Dalgaard
- Emil Kjeldsmark Lemvig
- Mia Dahl Jensen
- Henrik Kruse-Hansen
- Bo Trællund Rossen
- Lærke Plesner Hjerrild
- Mette Krohn
Suppleant:
- Jonas Holsbæk