Hjem > Aktuelt > Nyheder > ERGO 15: Din faglige konference

ERGO 15: Din faglige konference

17. august 2015
11-12. november afholder Ergoterapeutforeningen stor faglig konference med titlen "Ergoterapi – en kernefaglighed i velfærdssamfundet". Tilmeldingsfristen er 4. november.
ERGO 15
ERGO 15

Et centralt omdrejningspunkt i den aktuelle velfærdsdagsorden er, at fagpersoner skal understøtte ressourcer hos og omkring den enkelte borger. Målet er et mere aktivt og deltagende liv for den enkelte, og midlet er et bedre samarbejde mellem professionelle og borgerne.

Ergoterapeuter er i den forbindelse en bredt anerkendt og efterspurgt faggruppe. Dette professionsansvar skærper forventningerne til, at ergoterapeuter kan svare på, hvad der virker i ergoterapi og rehabilitering, og hvad det virker på?

Ergoterapeutforeningen inviterer derfor til faglig konference, hvor fokus er på kvalitet, dokumentation og evidens i ergoterapi og rehabilitering.

Konferencen er arrangeret i samarbejde med Ergoterapeutforeningens faglig selskaber, ergoterapeutuddannelserne, samt forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier og Ergoterapi (FiA) på SDU.

Om program og tilmelding

Programmet for ERGO 15 opdateres løbende.