Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ergoterapeuters ledighed er fortsat stabil

Ergoterapeuters ledighed er fortsat stabil

17. april 2020
Som en naturlig bekymring afledt af Covid-19-krisen og dens eventuelle indflydelse på ergoterapeuters ledighed, har Ergoterapeutforeningen afholdt møde med a-kassen DSA. Og der er godt nyt.

DSA - Din Sundhedsfaglige A-kasse – har i denne tid skærpet fokus på udviklingen i antallet af ledighedsberørte medlemmer. Baggrunden er naturligvis, at Covid-19-krisen og nedlukningen af Danmark desværre også medfører øget ledighed blandt a-kassens medlemmer.

Ergoterapeutforeningen har derfor været opsøgende på, hvorledes krisen påvirker ledighedstallene for ergoterapeuter. Meldingen er, at den største ledighed ses hos de faggrupper, hvor mange er klinikejere, der har været nødsaget til at opsige de ansatte under de nuværende omstændigheder.

- Det glæder mig, at ergoterapeuter ikke bliver nævneværdigt ramt i denne helt ekstraordinære situation, som vi befinder os i. Når det så er sagt, så er det aldrig er let af være blandt de ledige - og slet ikke nu, siger Tina Nør Langager.