Ergoterapeutuddannelsens Udviklingskonference
Etf’s tre regionsformænd, samt foreningens næstformand og formand deltog i konferencens første dag. Gunner Gamborg holdt oplæg om at være ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund. I oplægget indgik seks anbefalinger fra Etf om undervisningsmål, som foreningen mener er afgørende ergoterapifaglige bidrag til aktivt borgersamarbejde og ergoterapi i praksis.
De seks anbefalinger drejer sig om, at der er et stort behov for, at fremtidens ergoterapeuter kan konkretisere og operationalisere:
- Hvordan screener vi de ressourcer, som findes hos og omkring den enkelte borger?
- Hvordan analyserer ergoterapeuter de arbejdskontekster, som ergoterapien er indlejret i?
- Hvad er de tidsmæssige og økonomiske rammer for ergoterapeutiske indsatser og ydelser?
- Hvilke konkrete faktorer betinger og betyder noget i borgernes aktive hverdag?
- Hvilke hverdagsfaktorer er det mere konkret, som ergoterapi påvirker eller understøtter?
- Hvordan måler vi forandringer på disse hverdagsfaktorer efter rehabiliteringsforløb og ergoterapeutiske indsatser?
Du kan se hele Gunner Gamborgs oplæg her