Ergoterapi og mennesker med kræft
Etf mener, at alle mennesker med kræft - eller med senfølger efter kræftsygdom eller behandling - skal have mulighed for ergoterpaeutisk vurdering af rehabiliteringsbehov. Det skal sikre gennem ergoterapi i individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb.
Alle mennesker med kræft skal også sikres mulighed for vurdering af behov for palliativ indsats, og ergoterapeuter bør integreres i palliative teams.
Med udgangspunkt i det rehabiliterende forløb og den pallaitive indsats sætter publikationen "Ergoterapi og mennesker med kræft" fokus på, hvordan ergoterapi kan gøre en forskel for mennesker med kræft, og hvad det konkret er for ergoterapeutiske ydelser, som gør en forskel.