Hjem > Aktuelt > Nyheder > Etf’s Bevillingsudvalg søger nye medlemmer

Etf’s Bevillingsudvalg søger nye medlemmer

28. november 2022
Der er valg til Ergoterapeutforeningens Bevillingsudvalg pr. 1. februar 2023.

 

Vi søger:

  • To medlemmer med forskningsprofil, gerne på seniorforskerniveau
  • Et medlem fra praksis, gerne med bred erfaring

Bevillingsudvalget har til formål at fremme fagets udviklings- og forskningsmuligheder og give ergoterapeuter mulighed for selvstændigt og i samarbejde med andre at udføre udviklings- og forskningsarbejde.

Bevillingsudvalgets opgaver er at behandle ansøgninger til og bevilge midler fra Etf ’s Forskningsfond, Praksispulje, Rejsefond og Studierejsefond. Vi anvender et elektronisk fondsansøgningsprogram. Derudover kan Hovedbestyrelsen søge rådgivning og vejledning i spørgsmål vedrørende udviklingsarbejde og forskning.

Der afholdes to heldagsmøder pr. år. Næste udvalgsmøde er planlagt til d. 7. marts 2023 kl. 10.00 – 15.30 i Ergoterapeutforeningens mødelokale i Nørre Voldgade 90, 1358 K.

Udvalget består af seks ergoterapeuter samt Etf ’s næstformand, dvs. i alt syv medlemmer. Etf’s næstformand fungerer som formand for Bevillingsudvalget. Derudover er der tilknyttet en konsulent og en sekretær til udvalget. Medlemmer udpeges for en to-årig forskudt periode og kan genvælges.

Etf betaler for transport og eventuel tabt arbejdsfortjeneste. Yderligere oplysninger om udvalgsarbejdet kan fås på 88 82 62 70 hos næstformand Margrethe Boel eller chefkonsulent Ulla Garbøl. Ansøgning vedlagt CV sendes til Ergoterapeutforeningen på etf@etf.dk.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 15. januar 2023.