Få din kommune med i LAKS-projektet
LAKS har som overordnet formål at sikre lige adgang til og lige udbytte af kommunale sundhedstilbud gennem en differentieret indsats over for borgerne.
Partnerskabsprojektet identificerer konkrete måder, hvorpå kommunale sundhedsprofessionelle i sundhedscentre, forebyggelsescentre, træningscentre, genoptræningscentre og evt. også jobcentre ved at behandle borgere forskelligt kan sikre bedre udnyttelse og bedre udbud af eksisterende sundhedstilbud.
Der er stadig plads til flere kommuner i LAKS projektet. Se invitationen fra Sund By Netværket
Hvordan passer LAKS ind i kommunens andre aktiviteter?
LAKS kan med fordel fungere som et add on til eksisterende projekter i kommunen. LAKS og aktionslæringsmetoden er oplagt som ramme for implementering af andre projekter/indsatser på træningsområdet eksempelvis den reviderede vejledning om genoptræning i kommunerne. På den måde får man samtidig givet sin aktuelle (og fremtidige) praksis et ligebehandlingstjek.
LAKS kan bruges som ”værktøj” til at implementere nogle af de udfordringer som institutionerne/enhederne i forvejen står overfor i forbindelse med social ulighed i sundhed.
LAKS er et kompetenceudviklingsløft, der vil styrke enhedens indsats overfor borgerne. Aktionslæringsmetoden giver medarbejderne kompetencer til at reflektere over egen praksis. Dens styrke er den tætte kobling til praksis idet det skaber engagement. Samtidig er metoden let lært og kan med fordel anvendes i andre sammenhænge. LAKS forløbet bliver et praksisnært kompetenceudviklingsforløb for hele deltagergruppen.
LAKS udvikler den enkelte medarbejders kompetencer til at differentiere og skræddersy indsatsen til borgerne.
Hvad skal kommunen levere
Projektet kræver, at både kommunen, hver enkelt enhed og de ansvarlige enhedsledere og medarbejdere er motiverede for projektet og aktivt vil indgå i det og bidrage til udvikling og forandring af daglig praksis. Vi estimerer, at der skal afsættes 15-20 timer pr. medarbejder i aktionslæringsgruppen fordelt over hele perioden og at information til de øvrige medarbejdere kan ske på personalemøder, og derfor ikke kræver ekstra tid. Der vil være lidt ekstra tid for lederen i størrelsesordenen 5-7 timer.
Sund By Netværket har udarbejdet denne invitation til din kommune. Her kan du læse mere om LASK-projektet, hvordan du får din kommune med og hvem du skal kontakte.