Hjem > Aktuelt > Nyheder > Få gratis støtte til psykisk arbejdsmiljø

Få gratis støtte til psykisk arbejdsmiljø

25. oktober 2019
Ved OK 18 blev Forhandlingsfællesskabet og hhv. KL og Danske Regioner enige om at videreføre hhv. SPARK og Ekspertrådgivningen. Læs mere om tilbudene, rådgivningen og mulighederne her.

Det regionale område

Ved OK 18 aftalte Forhandlingsfællesskabet og Danske regioner at forlænge tilbuddet om ekspertrådgivning og inspirationsforløb med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, RUC, og NIRAS.  Formålet med Ekspertrådgivningen er at tilbyde den enkelte arbejdsplads eller flere arbejdspladser inden for samme speciale, område eller region gratis støtte til, hvordan det psykiske arbejdsmiljø kan styrkes i tæt relation til løsningen af kerneopgaven primært inden for temaerne:

  • organisatoriske forandringer
  • faglige forandringer
  • vold og trusler samt samarbejde
  • arbejdspladskultur og mobning

Mona Striib (Formand i FOA) og Anders Kühnau (Regionsrådsformand (S), Region Midtjylland, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn) fortæller om formålet med Ekspertrådgivningen i en kort film

Som inspiration til arbejdet med psykisk arbejdsmiljø sætter Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner desuden gang i en stafet på de regionale arbejdspladser om det psykiske arbejdsmiljø. Hver anden uge, indtil jul, bliver der lanceret en film og en artikel fra en arbejdsplads i en af de 5 regioner. Film og artikler er baseret på erfaringer fra de regionale arbejdspladsers indsatser for et bedre psykiske arbejdsmiljø. Den første film slutter med at regionen stiller et spørgsmål til den næste region, som i deres film giver et spørgsmål videre til den næste region, og så fremdeles frem til den sidste film i december.

Ergoterapeutforeningen formidler film og artikler i takt med, at de bliver offentliggjort, så hold øje med nyheder på etf.dk.

Læs mere om Ekspertrådgivningen her:

Det kommunale område

Ved OK 18 aftalte Forhandlingsfællesskabet og KL at forlænge tilbuddet om SPARK - Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne.  Formålet med SPARK er at hjælpe lokale TRIO/MED i kommunerne med gratis støtte og sparring om det psykiske arbejdsmiljø. Forløbene skræddersys i samarbejde mellem SPARK og ansøgerne og omhandler temaerne:

  • Forandringer og omstillinger
  • Samarbejde mellem medarbejdere og/eller ledere
  • Risiko for vold og trusler
  • Chikane og mobning
  • Alenearbejde
  • Problemstillinger i forhold til arbejdets indhold, omfang og indflydelse

Se en kort præsentation af SPARK i denne film

sparkweb.dk kan du læse meget mere om SPARK, om temaerne og om hvordan arbejdspladsen søger om et forløb. Du kan også læse en række artikler, som beskriver hvordan forskellige arbejdspladser har haft glæde af et forløb med SPARK. Læs fx. artiklen fra Hjørring Kommunes sundhedsforvaltning i afdelingen Myndighed Ældre, der har fået hjælp til at prioritere og overskue digitale bunker. Leder, TR og AMR er alle tre ergoterapeuter.

Læs artiklen her