#FM19: ’Nej tak’ til standardiserede hjælpemidler

Af Anni M. Wiecka

For ergoterapeuter er klientcentrering et af nøgleordene for praksis. En af de vigtigste opgaver, ergoterapeuter har, er at tilpasse aktiviteter og hjælpemidler til den enkelte. Og netop derfor deltog formand Tina Nør Langager i Dansk Handicap Forbunds debat ’Hjælpemidler – Højt specialiseret produkt eller stangvare?’.

- Hjælpemidlet skal matche borgeren – ikke omvendt. Det skal altid bero på en individuel vurdering med borgeren, hvilket hjælpemiddel, der fungerer bedst for den enkelte, og derfor kan standardhjælpemidler være en god idé, men kun såfremt det matcher borgerens individuelle behov. Hvis ikke, skal borgeren have et specialiseret produkt, udtaler formanden.

Debatten samlede både producenter, kommuner, fagpersoner og brugere, der alle havde et og andet fagligt at bidrage med. De repræsentanter, der deltog i debatten, var fra Danishcare, Den Offentlige, Medicoindustrien, Dansk Handicapforbund, Alle Socialchefer i Danmark og Ergoterapeutforeningen. Altså en bred vifte af fagfolk, der på hver deres måde kunne bidrage til debatten.

- Hjælpemiddelområdet har altid traditionelt set været et ergoterapeutisk fagområde. I Ergoterapeutforeningen arbejder vi hele tiden på at udvikle os på hjælpemiddelområdet, hvorfor vi er interesserede i at få faglig sparring gennem debatten, udtaler Tina Nør Langager.

Skal ikke være en stangvare

Debatten havde til formål at samle alle faglige vurderinger, der på forskellig vis påpeger, at hjælpemidler tilpasset den individuelle borger eller patient sikrer en bedre livskvalitet, mere selvhjulpenhed og samtidig er udtryk for en god samfundsøkonomi. Det var debat-panelet enige om.

Imidlertid var der lidt uenighed i panelet om, hvor tæt man er på at nå disse mål.

- Til Ergoterapeutforeningens Faglige Temadag om hjælpemidler fortalte Åse Brandt, lektor ved Syddansk Universitet, at hele 23 % af de hjælpemidler, der stilles til rådighed, er ubrugte. Det kan være, fordi hjælpemidlerne ikke matcher borgeren, siger Tina Nør Langager.

Hun slog desuden et slag for, at ergoterapeuter skal have bedre mulighed for at afsætte den tid, der er brug for til at lære borgeren at anvende hjælpemidlerne og gennemføre en opfølgning på, om hjælpemidlerne fungerer for den enkelte.

En tidlig indsats

Nogle af de argumenter, der kom på banen til debatten var, at det er problematisk, at det ikke er personale med socialfaglig baggrund, der tildeler hjælpemidlerne. Netop fordi vurderingen af, hvad der er brug for, derfor i højere grad bliver et spørgsmål om økonomi end om et reelt behov. Men også fordi dem, der udvikler og producerer hjælpemidlerne, ikke får tilstrækkelig viden om, hvilke produkter der giver mening i praksis. 

Til debatten bød Ergoterapeutforeningen ind med, hvordan en tidlig indsats kan sikre besparelser i det lange løb. Jo hurtigere borgeren får et hjælpemiddel – enten standardiseret eller specialiseret – og bliver ordentligt introduceret til at bruge det, jo hurtigere vil denne blive selvhjulpen, argumenterede formanden.

Imidlertid lagde hun vægt på, at processen med at lære borgeren at bruge hjælpemidlet, tager tid. Men hvis processen bliver en fast del af arbejdsgangen med borgeren, vil tilvænningen også blive effektiviseret.

De centrale fokuspunkter fra deltagerne samles op og bringes videre til politikerne efter Folkemødet i et vidensnotat.

Fakta

Etf gør en særlig indsats for at styrke ergoterapeuters faglighed inden for hjælpemiddelområdet, og det markeres blandt andet med etableringen af et fremtidigt nyt fagligt selskab på hjælpemiddelområdet, som skal samle fagligheder og erfaringer.

• Læs medlemmernes tanker om et nyt fagligt selskab på hjælpemiddelområdet her