#fmdk: Stigende social ulighed i sundhed

Tina Nør Langager er på banen i debatten om den stigende sociale ulighed i sundhed. Det er hun i panel med bl.a. Caroline Maier (Alternativet), Flemming Møller Mortensen (Socialdemokraterne), Lone Kousgaard Jørgensen (formand, Dansk Kiropraktor Forening), og Andreas Rudkjøbing (formand, Lægeforeningen).

Socialdemokraterne og Alternativet har meldt ud, at de vil have et opgør med ulighed i sundhed, men hvordan vil de egentlig gøre det. Det spørgsmål stiller sundhedsorganisationerne på Folkemødet.

Ergoterapeuter har særlige kompetencer, der kan bidrage til løsninger i borgernes hverdag.

- Ergoterapeuter kommer med et menneskesyn og indsatser, der inkluderer, at den enkelte altid bliver mødt med respekt og åbenhed og der bliver taget udgangspunkt i den enkeltes hverdag. Vi har værktøjerne til at vurdere borgerens funktionsevne på både det kropslige og mentale område, på hverdagsaktiviteterne i hjemmet og deltagelse i alle relationer i samfundslivet – også arbejdslivet, siger Tina Nør Langager.

Organisationerne savner den sammenhængende koordinering i det danske sundhedsvæsen, hvor borgeren skal opleve, at mål og indsatser evt. fra flere områder hænger sammen med borgerens behov og i øvrigt hænger sammen med hverdagslivet.

- Ergoterapeutforeningen mener, at der generelt også er behov for langt bedre kobling mellem beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet i bred forstand. Beskæftigelse er en af forudsætningerne for at reducere social ulighed i sundhed, siger Tina Nør Langager.

Hjælpemiddelområdet er et overset ulighedsområde

Hjælpemiddelområdet er i Etf’s optik også et overset ulighedsområde, og at man bør kigge på snitfladerne mellem Serviceloven og Sundhedsloven nu, hvor man har igangsat en revision af Serviceloven.

- I takt med, at ting rykker fra hjælpemiddelkategorien til forbrugsgodekategorien, kommer der uvilkårligt mere og mere egenbetaling, hvilket kan resultere i stigende ulighed, udtaler Tina Nør Langager.

I 2008 traf Ankestyrelsen en principiel afgørelse om, at el-scootere nu var forbrugsgoder. Baggrunden var, at de er produceret med den almindelige ældrebefolkning for øje, og fungerer som erstatning for bil for de ældre, som ikke længere kan eller vil køre bil, men som fortsat ønsker at være motoriserede. Man kan godt argumentere for, at den ældre kan bruge fortjenesten fra salg af sin bil til anskaffelse af en el-scooter. Imidlertid er det ikke alle ældre, der har haft bil, og som har råd til at betale egen-andelen for en el-scooter, som hurtigt kan løbe op i mere end 10.000 kr.

- Mange ældre er - på baggrund af deres økonomiske situation - med denne afgørelse blevet afskåret fra at være aktive deltagere i samfundet. Etf har over for Socialministeriet peget på, at forbrugsgodebestemmelsen bør fjernes i forbindelse med revision af serviceloven. I stedet bør hjælpemiddelbestemmelserne være tydelige og hænge sammen med rehabiliteringstankegangen i forhold til, at hjælpemidler skal kunne bevilges, hvis de kan afhjælpe en funktionsnedsættelse og give bedre mulighed for at leve et aktivt hverdagsliv, understreger Tina Nør Langager.

Debatten er arrangeret af Det Fælles Sundhedstelt:  Ergoterapeutforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Kiropraktor Forening, Danske Fodterapeuter, Danske Psykomotoriske Terapeuter, Danske Fysioterapeuter, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kost & Ernæringsforbundet, Københavns Universitet, Lægeforeningen og Osteoporoseforeningen.