Før-lederforløb 2023: Måske det kunne være noget for dig?
I Ergoterapeutforeningen tilbyder vi igen i 2023 et før-lederforløb for medlemmer, der overvejer at blive ledere.
Det kan være du allerede varetage opgaver, der indebærer koordination, udvikling, undervisning eller lign. Opgaver, der kræver tæt samarbejde med din leder, og som kan give dig indsigt i, hvor din arbejdsplads er på vej hen. Hvis du trives godt med det og gerne vil have en formel lederrolle, kan ETF’s før-lederforløb være noget for dig.
Fra din grunduddannelse som ergoterapeut har du fået en analytisk tilgang til dit arbejde og lært at se andre menneskers ressourcer. De kompetencer kan i høj grad også omsættes - og bruges i et lederjob.
ETF’s Før-lederforløb er primært et afklaringsforløb, der giver dig gode muligheder for refleksion, sammen med andre der er nysgerrige på ledelse. Det får du på forløbet:
- En personlig analyse, som består af en digital Person Profil Analyse (PPA) efterfulgt af en individuel samtale med gennemgang af analysen og refleksion, af ca. en times varighed med ETF’s lederkonsulent.
- To workshops af en dags varighed, hvor vi får besøg af ledere, der fortæller om deres vej til lederjobbet. Vi drøfter rolleskift og rollen som leder med personaleansvar, og hvad det betyder i samarbejdet i hverdagen, og for dig og din udvikling.
- Mulighed for efterfølgende digitalt netværk mellem deltagerne. Test, samtale og workshops er et gratis tilbud fra ETF til dig. Du eller din arbejdsgiver dækker selv tidsforbrug (tabt arbejdsfortjeneste) og transportudgifter.
Tilmeldingsfrist den 3. maj 2023.
Du kan læse mere om forløbet, samt tilmelde dig her
Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Tina Solveig Koch på
eller .