FOLKEMØDE: Fremtidens psykiatri i kommunerne
Sammen med Grete Christensen, formand for DSR og Knud Kristensen, formand for SIND, deltog Anna-Marie Laustsen i det omvendte samråd, hvor politikeren Özlem Cekic, Sundhedsordfører fra SF og Erik Nielsen, borgmester og næstformand i KL stillede de kritiske spørgsmål til organisationerne og ikke omvendt.
Anna-Marie Laustsen svarede blandt andet på Erik Nielsens spørgsmål: I siger altid, at der er behov for flere ergoterapeuter, men hvad kan I, og hvordan kan I gøre en forskel?
- Ergoterapeuter har redskaberne til at strukturere hverdagen og få den til at fungere samtidig med at vi ser på den psykiske syges egne ressourcer og motivation i vejen til en meningsfuld og aktiv hverdag.
Ôzlem Cekic ville gerne vide, om faggrupperne føler sig rustet til opgaven og til det tværfaglige samarbejde, som venter i fremtidens kommunale psykiatri.
- Det bliver nødvendigt at definere opgaven. Det må vi gøre i samarbejde, for den er ikke længere den samme som hidtil, svarede Anna-Marie Laustsen og fortsatte:
– Vi skal kende rammerne, men jeg mener, ergoterapeuter har utrolig gode forudsætning for at indgå i det tværfaglige samarbejde i psykiatrien. Også i fremtiden. Men det er vigtigt, at vi involveres i udviklingen for at opnå den bedste kvalitet i behandlingen af den psykiatriske patient.
De 16 sundhedsorganisationer
Dansk Sygeplejeråd. Danske Fysioterapeuter. Danske Handicaporganisationer. Diabetesforeningen. Ergoterapeutforeningen. FOA Fag og Arbejde. Forbrugerrådet Tænk. Fællesorganisationen ODA. Gigtforeningen. Hjerteforeningen. Kost & Ernæringsforbundet. Kræftens Bekæmpelse. Lægeforeningen. Scleroseforeningen. Ældre Sagen.