Folketingets økonomiske hjælpepakker udløser revisorhjælp
Folketinget har besluttet at oprette forskellige hjælpepakker til selvstændigt erhvervsdrivende, der bliver økonomisk klemt grundet Corona-krisen. De endelige detaljer er ikke på plads endnu. Det forventes, de at blive meget sbart, ligesom det forventes, at der meget snart åbnes for at søge tilskud.
- Det kan være svært at gennemskue, hvad du som privatpraktiserende ergoterapeut helt konkret omfattes af, og hvordan de forskellige oplysninger tilvejebringes. Som forening for privatpraktiserende ergoterapeuter, er det vores opgave at sikre, at du får professionel hjælp i denne særlige situation og får afklaret om og hvilken kompensation, du er berettiget til. Derfor har vi indgået en aftale med BDO-revision om at yde bistand til vores medlemmer af Klubben for PrivatPraktiserende Ergoterapeuter, siger Tina Nør Langager, formand for Etf i forbindelse med foreningens beslutning om at finansiere revisorhjælp til de privatpraktiserende.
Revisor-bistanden, der er tilgængelig fra tirsdag den 31. marts, er forbeholdt medlemmer af Klubben for PrivatPraktiserende Ergoterapeuter og er omkostningsfri for medlemmerne.
Hvilken bistand kan man få?
Man kan få individuel rådgivning, der består i, at man kan få ”hjælp-til-selvhjælp”, så man får styr på, hvad man konkret er omfattet af, og hvilke oplysninger man skal afgive osv. Man kan ikke få mere omfattende revisionsbistand fx til momsberegning, skatteopgørelser m.v. Det ligger udenfor Etf’s aftale med BDO.
Forberedelse er vigtig
Det er vigtigt, at man forbereder sig grundigt, inden man kontakter BDO. Det forudsættes, at man har orienteret sig i de retningslinjer, der allerede kan læses bl.a. på virkksomhedsguiden.dk her
Vær opmærksom på, at der kan være ventetid på at få adgang til siden. Der er mange tusinde virksomhedsejere, der forsøger at hente viden fra siden i denne tid.
Etf opfordrer også til, at man følger med på Etf’s hjemmeside, der løbende opdateres med relevant nyt. Der kommer rigtig mange retningslinjer m.v. i denne tid, og tingene udvikler sig dag for dag.