Når frivillig møder professionel
Igennem de senere år er frivillighed og frivilliges indsats i løsningen af velfærdssamfundets kerneopgaver kommet højere og højere op på den politiske dagsorden. Der er en stigende tiltro til, at frivillige kan være med til at løse en række velfærdsopgaver, der ellers ikke ville blive løst. Og der er en stadigt stigende accept af, at frivillige – civilsamfundet – kan indgå i samarbejde med bl.a. offentlige myndigheder for at forbedre kvaliteten af det offentliges tilbud til borgerne.
Etf’s Region Syd inviterer til fyraftensmøde med oplæg og debat om samarbejdet mellem frivillige og fagprofessionelle i velfærdssamfundet. I den sammenhæng har redaktionen spurgt formanden i Regions Syd, Anna-Marie Laustsen om hvorfor hun mener, at emnet er værd at drøfte for medlemmerne i Etf.
Hvorfor skal ergoterapeuter overhovedet drøfte frivillighed?
- Frivillighed er et ’varmt’ emne! Der er stort politisk fokus på, hvordan frivillige kan bidrage til at løfte opgaver i vores samfund. Når jeg lytter til den måde, som politikere i kommuner og region taler om frivillighed, fristes jeg til at sige, at emnet hurtigt kan blive ’brandvarmt’. Vi kan meget hurtigt kan komme til at møde frivillige i et omfang og i løsningen af opgaver, som vi ikke lige havde forestillet os. Men det er samtidig vigtigt, at vi har en nuanceret tilgang til frivillighed. Det er godt at være frivillig. Godt for den, der frivilligt yder et bidrag og gør en forskel, og godt for den, der modtager hjælp fra frivillige. Frivillighed er en meningsfuld aktivitet.
Mener du, de frivillige er ”en sparerøvelse”? Kan de løfte velfærdsopgaver på lige fod med de fagprofessionelle?
- Frivillige skal ikke løse fagprofessionelle velfærdsopgaver. Man kan ikke fyre en ergoterapeut, og så kommer der fire frivillige ergoterapeuter og løser opgaven frivilligt og gratis. Nogle politikere ser frivillige som en ’spare-øvelse’. Det er meget uheldigt og gør måske, at implementering af frivillighed ikke lykkes. Jeg tror faktisk, de fleste frivillige vil kæmpe imod at overtage fagprofessionelt arbejde. Og jeg mener, at vi har en opgave i at være med til at definere, hvad der er fagprofessionelt arbejde, som skal løses af ansatte, og hvad der er godt og meningsfuldt frivilligt arbejde.
Hvad kan de frivillige så bidrage med?
- Jeg er ikke i tvivl om, at frivillige fremover vil komme til at give væsentlige bidrag til vores velfærdssamfund. Der ligger en enorm kraft i frivillighed. I at vi har et samfund, hvor vi bekymrer os for - og tager os af – hinanden. Det kan være i skolebestyrelser eller idrætsforeninger, som indsamler til Kræftens Bekæmpelse, besøgsven eller som naboen, der sørger for at køre skraldespanden ud på gaden, inden den skal tømmes.
Hvilke krav mener du, der stilles til de fagprofessionelle i samarbejdet med de frivillige?
- Mødet med de frivillige er utrolig vigtigt. De frivillige har brug for viden, vejledning og supervision i forhold til de opgaver, som de påtager sig og i forhold til den borgergruppe, som de skal hjælpe. Mit råd til politikerne er, at de frivillige skal rustes til opgaven, så de oplever sig kompetente, komfortable med opgaven og værdsatte både af borgere og fagprofessionelle. Som ergoterapeuter har vi supergode faglige kompetencer til at understøtte de frivillige i det arbejde, de skal i gang med. Jeg ser, at der ligger en del ergoterapeutiske arbejdspladser på det felt.
Hvilke funktioner mener du, de kan varetage i løsningen af velfærdsopgaver?
- Frivillige skal ikke lave fagprofessionel ergoterapi, men kan støtte op om, at den ergoterapeutiske indsats lykkes. Jeg ser frivilligt arbejde som et supplement til fagprofessionelt arbejde. Frivillige yder noget ekstra, noget særligt, som fagprofessionelle ikke har mulighed for. Noget man giver til borger fra borger i samfundet.
Det giver utrolig god mening, at frivillige fx arbejder med patientundervisning i de koncepter, hvor man underviser andre, der har fået samme sygdom, som man selv har. Jeg ser også, at frivillige uden at overtage fagprofessionelt arbejde fx kan understøtte, at udskrivelse fra sygehus bliver vellykket, eller at træning lykkes og bliver en fuldt integreret del af hverdagen.
Jeg håber virkelig, at mange ergoterapeuter vil være med at drøfte frivillighed. Frivillighed kan ikke erstatte fagprofessionelt arbejde, men vi bør komme med bud på, hvordan frivillige kan supplere fagprofessionelt arbejde, så det bliver en berigelse for borgeren.