#fv19: Politikerinterview med Liselott Blixt

Af Anni M. Wiecka

Liselott Blixt, Sundheds- og Psykiatriordfører for DF. Foto: Steen Brogaard

Mener du, at der skal mere tid til den enkelte patient eller borger i behandling?

- Der skal være den tid, der er brug for til at den enkelte patient få den behandling, der skal til, for at man kan opretholde et liv bedst muligt. Vi er rigtig gode til at behandle folk, men nogle gange taber vi folk, når de bliver udskrevet, fordi der ikke bliver samlet op på, hvad der skal til, for at man kan finde tilbage til en dagligdag. For nogle gælder det om at finde den daglig, man havde før, og for andre er det en ny dagligdag, der sætter ind, som man skal have hjælp til at finde ud af, hvordan fungerer. For nogle patienter, er der brug for mere tid, for andre er der ikke. Det kommer meget an på, hvad man fejler, hvilke ressourcer, og hvilket netværk man har.

Hvad forstår du ved værdig ældrepleje?

- Nogle gange tror vi, at det, der skal til, er at hive alle ældre ud til en fællesspisning eller en fælles et-eller-andet, men hvor har jeg mødt mange ældre mennesker, der siger: ”Jeg er træt nu. Jeg vil bare have lov til passe mig selv og se noget fjernsyn. I må meget gerne komme og snakke med mig, men jeg har ikke brug for at være sammen med de andre. Det er som om, vi tror, at én størrelse passer alle, men der er bare så stor forskel. Så værdighed er, at den ældre selv kan bestemme, hvad han eller hun har lyst til, hvor det hverken er personalet, pårørende eller andre, der bestemmer hvordan man skal leve sit liv. 

Hvad er den største udfordring på sundheds- og ældreområdet lige nu?

- Det er, hvordan vi sikrer, at der er nok mennesker, hænder, til at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Vi vil jo gerne fra Dansk Folkepartis side sige, at vi skal have mange flere kompetencer i spil. Jeg er selv social- og sundhedsassistent og var hjemmehjælper før det i 20 år. Da jeg arbejdede på en sygehusafdeling, arbejdede jeg meget sammen med fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi arbejdede med folk, der havde en apopleksi, hvor der var kognitive problemer og fysiske udfordringer, man skulle hjælpe med. Som social- og sundhedsassistent var jeg klar over nogle ting, men der var jo rigtig mange træningsmåder, som jeg ikke kendte til. Og der syntes jeg, det havde rigtig stor virkning, at man kunne arbejde tværfagligt. Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer; man lærer lidt af hinanden alle sammen, og så kan man yde en meget mere helhedsorienteret indsats.

Hvad er det bedste, du har udrettet i din tid som sundhedsordfører?

- Det jeg husker mest, det var, da jeg startede herinde. Der havde jeg jo arbejdet med apopleksi både i hjemmeplejen og på sygehusene, og jeg havde selv en søster, som ikke fik den nødvendige hjælp, og hvor det var tydeligt, at hvis man ikke fik den genoptræning eller rehabilitering, som var nødvendig, så kom man til ikke at kunne klare sig selv og derfor heller ikke få den livskvalitet, man havde brug for. Jeg lavede en handlingsplan på det tidspunkt, og fik flertal for den, så vi pressede en minister til at lave et lovforslag på området. Det er nok den, jeg husker bedst og mest. Det var den handlingsplan for senhjerneskade, som den kom til at hedde.

Følg med her på etf.dk for flere korte interviews med politikere og følg også med på Facebook og Instagram