Generalforsamling i PKA
På generalforsamlingen skal de delegerede bl.a. tage stilling til et forslag om at ændre pensionsvilkårene, så alderspensionerne vægtes højere fremover. Den justering af ydelsespakken har været drøftet i flere omgange med de delegerede, og nu fremlægger bestyrelsen et forslag. Det indebærer, at alderspensionsalderen i pensionsvilkår ændres fra at være 65 år til at følge alderen for folkepension.
Desuden foreslår bestyrelsen, at førtidspensionen vil udgøre 80 % af alderspensionen for nye medlemmer, der optages fra bestemmelsen træder i kraft i 2015. Eksisterende medlemmer vil senere få mulighed for at vælge sig over på denne nye ydelsespakke.
Både ergoterapeuter og fysioterapeuter skal hver vælge et medlemsvalgt bestyrelsesmedlem på generalforsamlingen. Alle medlemmer kan deltage på generalforsamlingen, men det er alene de delegerede, der har stemmeret.
Den endelige dagsorden kan du finde på pka.dk fra den 1. april 2014. Her vil du også ca. 14 dage før generalforsamlingen kunne finde årets beretning og årsregnskabet.
Ønsker du – som ikke-delegeret – at deltage på generalforsamlingen, skal du tilmelde dig senest den 19. april 2014 på pka.dk > Din pensionskasse > Generalforsamling.