Godt psykisk arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser
Et godt psykisk arbejdsmiljø hænger tæt sammen med arbejdsglæde, faglighed, kvalitet og produktivitet. Derfor bør arbejdsmiljø og løsning af kerneopgaven tænkes sammen.
Der tilbydes derfor ekspertrådgivning og inspiration til de regionale arbejdspladser. Rådgivningen skal sikre, at det psykiske arbejdsmiljø er tænkt med før, under og efter organisatoriske og faglige forandringer.
I har mulighed for at få ekspertrådgivning og inspiration om:
- Organisatoriske forandringer,
- Faglige forandringer
- Vold og trusler
De 5 regionale hovedudvalg er blevet bedt om at tage stilling til, hvilken af nedenstående modeller, som de ønsker at anvende:
- I regionen sættes fokus på eksempelvis et eller flere af de tre temaer i en fælles overordnet/strategisk indsats. Indsatsen målrettes mod bestemte specialer/områder og eller bestemte arbejdspladser i regionen, eller
- De regionale arbejdspladser kan frit rekvirere inspiration eller ekspertrådgivning primært inden for de tre temaområder.
Region Hovedstaden har valgt model 1 og sætter centralt fra fokus på områder med ”arbejdsmængde og tidspres” og ”høje følelsesmæssige krav”, samt det medicinske område, akutmodtagelsen og akutklinikker, særlig dele af Psykiatrien og Den Præhospitale Virksomhed. Rekvirering af tilbuddet forankres centralt på hospitalet/virksomheden.
I Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, som har valgt model 2, kan de lokale arbejdspladser mv. frit gøre brug af rådgivning/inspiration. Her kan TRIO eller det lokale MED-udvalg, i enighed rekvirere ekspertrådgivning eller inspiration.
Rådgivning og inspirations kan fås fra:
- NFA – anerkendt aktør med erfaring i formidling af forskningsbaseret viden
- RUC – forskningsbaseret viden med udgangspunkt i arbejdsliv og sundhedsfremme med mere tværvidenskabelig tilgang
- CBS – forskningsbaseret viden med særlig fokus på ledelse
- ALECTIA – autoriseret arbejdsmiljørådgiver indenfor psykisk arbejdsmiljø
Det er vigtigt, at du som tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller leder er opmærksom på, at den rådgivning/inspiration I rekvirerer, når ud til så bred en målgruppe som muligt på din arbejdsplads, så flest mulige faggrupper for gavn af det.
- Læs mere i Udbyderfolderen
- Læs det sammenfattende notat om ekspertrådgivning
- Læs mere på Forhandlingsfællesskabets hjemmeside
Kontakt for overordnede spørgsmål vedr. udbyderkataloget:
Laura Thors Calaña
Danske Regioner
Henrik Carlsen
Forhandlingsfællesskabet