Hjem > Aktuelt > Nyheder > Henriette Holm Stabel

Henriette Holm Stabel

9. marts 2023
Henriette Holm Stabel præsenterer her kort sin forskning.

Ergoterapeut, Ph.d.

Forskningsenheden, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Universitetsklinik for Neurorehabilitering, Aarhus Universitet

Mit primære forskningsfelt er tværfaglig sub-akut rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade. Derudover involverer min opgaveportefølje flere områder og målgrupper med varierende perspektiver. I årenes løb har jeg anvendt forskellige tilgange og metoder i min forskning, der spænder fra registerforskning og brug af databaser og spørgeskemaer til interviews af brugere, pårørende og fagprofessionelle i forskellige konstellationer. 

Formålet er altid at blive klogere på forhold, der kan understøtte brugere af sundhedsydelser i at opnå et funktionsniveau og en funktionsevne, der gør det muligt at deltage aktivt i en for dem meningsfuld hverdag.

I den seneste tid er jeg blevet optaget af at inddrage brugere og pårørende i forskningsprocessen på forskellige niveauer - fra idé til konklusion — for at tilføre vigtige perspektiver.

Hverdagen efter hjernerystelse

Aktuelt har jeg i samarbejde med kolleger fra Hammel Neurocenter lige afsluttet forskningsprojektet Get going After concussIoN (GAIN). I projektet undersøger vi i samarbejde med 16 kommuner i Region Midt effekten af et otteugers tværfagligt vejlednings- og træningsforløb for brugere, der oplever langvarige følger efter hjernerystelse.

Effekten opgøres i forhold til deltagelse i hverdagens aktiviteter og tilfredshed hermed, herunder opretholdelse af eller tilbagevenden til arbejde/studie, forbrug af sundhedsydelser samt oplevet livskvalitet.

Yderligere er der udarbejdet en procesevaluering, hvis formål er at gøre os klogere på organiseringen og gennemførelsen af interventionen, samarbejdsstrukturen og kommunikationen; dette for at kunne forbedre både tilbud og drift samt udstikke retningslinjer til en effektiv implementeringsstrategi.

GAIN hører under DANish COncussion Research Collaboration, der er et samarbejde mellem forskere på Hammel Neurocenter, Aarhus Universitet og VIA University College, hvor flere projekter med forskellige perspektiver på følger efter hjernerystelse og konsekvenser i hverdagen er i gang.

Rehabilitering efter stroke

En stor del af min forskning har i samarbejde med bl.a. nordiske samarbejdspartnere været koncentreret om rehabilitering efter stroke, hvor vi f.eks. har undersøgt organisatoriske forskelle i rehabiliteringen, livskvalitet, tilfredshed med og udækkede behov i indsatserne.

Desuden har jeg undersøgt forskelle i funktionsniveau i basale daglige funktioner efter rehabilitering blandt personer med forskellige typer af stroke og forskellig placering af en aneurismeblødning, samt udarbejdet prædiktionsmodeller for selvstændighed i basale funktioner ved udskrivelse. Dette for at kunne tilrettelægge specifikke interventioner i rehabiliteringen i hospitals- såvel som i kommunalt regi. 

Kliniske redskaber og PROMS

Jeg arbejder også med indholds- og skalavalidering af kliniske redskaber og patientrapporterede outcome measures (PROMS). De er væsentlige elementer i en dataindsamling, og deres validitet og pålidelighed er derfor vigtig for både det kliniske arbejde og forskningsresultater.

Referencer

  • Bogstrand A, Gramstad A, Anke A, Stabel HH, Arentzen C. Healthcare Professionals` Experiences with Rehabilitation Practices for Patients with Cognitive Impairment After Stroke in North Norway: A Qualitative Study. Rehabilitation Research and Practice, Vol. sept. 2022, Article ID 8089862, https://doi.org/10.1155/2022/8089862
  • Næss-Schmidt ET, Thastum MM, Stabel HH, Odgaard L, Pedersen AR, Rask CU, Silverberg ND, Schröder A, Nielsen JF. Interdisciplinary intervention (GAIN) for adults with post-concussion symptoms: a study protocol for a stepped-wedge cluster randomised trial, Jul. 2022, I: Trials. 23, 1, 11 s. 613.
  • Heiberg GA, Røe C, Friborg O, Pedersen SG, Stabel HH, Nielsen JF, Anke A. Factors associated with met and unmet rehabilitation needs after stroke: A multicenter cohort study in Denmark and Norway. J Rehabil Med 2021;51 jmr0000X doi: 10.2340/16501977-2828
  • Heiberg GA, Friborg O, Pedersen SG, Thrane G, Stabel HH, Nielsen JF, Anke A. Health-Related Quality of Life At 3 And 12 Months Post-Stroke in A Danish And Arctic Norwegian Region And Predictors For Change. J Rehabil Med. 2020 Sep 8;52(9):jrm00096. doi: 10.2340/16501977-2716
  • Pedersen SG, Friborg O, Heiberg GA, Arntzen C, Stabel HH, Thrane G, Nielsen JF, Anke A. Stroke-Specific Quality of life one-year post-stroke in two Scandinavian country-regions with different organisation of rehabilitation services: a prospective study. Disability and Rehabilitation, 2020. https://doi.org/10.1080/09638288.2020.1753830
  • Stabel HH, Nielsen JF, Heiberg GA, Pedersen SG, Røe C, Anke, A. Comparison of rehabilitation following stroke in two study areas in the Central Region of Denmark and the Northern Region of Norway. European Stroke Journal, 2019:(4)15.
  • Heiberg G; Pedersen SG; Stabel HH et al. Can the health related quality of life measure QOLIBRI – overall scale (OS) be of use after stroke? A validation study. BMC Neurology 2018;18:98-108
  • Pedersen SG; Guri Anita Heiberg; Stabel HH et al. Validity, reliability and Norwegian adaptation of the Stroke-Specific Quality of Life (SS-QOL) scale. SAGE Open Medicine 2018;(6):1-10
  • Stabel HH: Rupture of a non-traumatic anterior communicating artery aneurysm: Does location of aneurysm associate with functional independence following post-acute in-patient neurorehabilitation? Topics in Stroke Rehabilitation, 2017
  • Stabel HH. Functional Independence. A Comparison of the Changes During Neurorehabilitation Between Patients With Nontraumatic Subarachnoid Hemorrhage and Patients With Intracerebral hemorrhage or Acute Ischemic Stroke. Arch Phys Med rehab 2017;98:759-65
  • Ottosen TP, Schmidt M, Jacobsen JB, Stabel HH, Nielsen JF, Boetker HE, Johnsen SP, Sørensen HT. Thirty-year trends in first-time hospitalization for subarachnoid hemorrhage and subsequent short- and long-term mortality: a Danish nationwide study. Cerebrovasc Dis, 2014;37:Suppl 1 112.