Hjælp til svagsynede på valgdagen

Af Cecilie Bay Nielsen

Tirsdag den 21. november er der valg til byråd og regionsråd. For de fleste af os er det en vigtig tradition at møde op på valgstederne, sætte vores kryds og tage aktivt del i demokratiet. Men når man er svagsynet, er det en vanskelig opgave at sætte sit kryds på stemmesedlen. Enten kan man blive nødt til at brevstemme hjemme eller til at have en bisidder med i stemmeboksen. Det laver en ændring af valgloven nu om på.

For første gang er det nemlig et lovkrav, at der på alle valgsteder landet over skal stilles en lup og en filtpen til rådighed i stemmeboksen. Samtidig er der i fem kommuner et forsøg med ekstra hjælpemidler i form af LED lys og forstørrelsesapparatet CCTV, hvor vælgerne på en skærm kan forstørre og ændre kontrast på stemmesedlen. Det får stor betydning for de omkring 65.000 svagsynede mennesker i Danmark, fortæller Birte Rosfeldt, ergoterapeut ved IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede, som har deltaget i arbejdet for at få hjælpemidler ind i stemmeboksene.

 - Hvis man som svagsynet førhen ville stemme på valgdagen, var det nødvendigt at have en person med, der kunne sætte krydset for én. For det første er der ikke ret meget plads til to mennesker i en stemmeboks, og for det andet bliver man også nødt til at sige højt, hvem man gerne vil stemme på. Det er ikke en værdig behandling i et demokrati, hvor alle bør være lige, og hvor det er en ret at stemme anonymt. Derfor er der brug for hjælpemidler, så svagtseende selvstændigt kan sætte deres kryds, siger Birte Rosfeldt.  

Mor var inspiration til lovændring

Det er ergoterapeut Birte Rosfeldt, der er ophavsmand til idéen om, at der skal være hjælpemidler til den store gruppe af svagsynede danskere på valgstederne. Og faktisk var det Birte Rosfeldts egen mor, der satte tankerne i gang for ergoterapeuten. På grund af en halvsidig lammelse, blev hendes mor nemlig tilbudt at brevstemme fra sit eget hjem. Men det var hun ikke interesseret i.

 - Hun ville hen til sit valgsted og sætte kryds lige som alle andre. Der er en særlig stemning på et valgsted, og det er en vigtig tradition, som hun stadig ville tage del i på lige fod med resten af samfundet. Det var her tanken slog mig, at man måtte kunne gøre noget, så blinde og svagsynede fik de samme muligheder, siger Birte Rosfeldt.

Herefter gik de hos IBOS med Birte Rosfeldt og medophavsmand Annemarie Enevoldsen i front i gang med arbejdet for at sikre hjælpemidler i stemmeboksene landet over. Et langt og sejt træk, for det er en omstændelig proces, når der skal laves ændringer i valgloven. Det betød blandt andet en række møder i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 - Det har krævet en del overvejelser at finde de rigtige hjælpemidler i samarbejde med ministeriet. Især fordi der er meget stramme regler, så der ikke er mulighed for valgsnyd. For eksempel kan nogle CCTV’er tage billeder, og der blev vi nødt til at vælge en model, hvor det ikke er muligt, så der ikke er andre, der kan se, hvad man har stemt. Men det har været et godt samarbejde, hvor vi har oplevet stor opbakning til at skabe bedre tilgængelighed, siger Birte Rosfeldt.

En simpel løsning med stor betydning

Det kan lyde som en simpel løsning, men for mange gør det en stor forskel, når blyanten bliver skiftet ud med en sort filtpen, samtidig med at man kan forstørre teksten med en lup.

- Når man ser dårligt, kan det være svært at se en blyantstreg, og dermed er der risiko for, at man kommer til at sætte sit kryds forkert. Med en sort filtpen bliver det betydeligt nemmere at se, hvor man sætter krydset. Samtidig er det vigtigt, at luppen står på en fod, så man kan sætte sit kryds under den, siger Birte Rosfeldt, som pointerer, at det ikke vil være tilstrækkeligt for alle med filtpen og lup.

 - Det er ikke ”one size fits all”, og derfor er forsøgene med CCTV og LED lys også vigtige. For mange kan det gøre en stor forskel, at de kan ændre lysets farve eller øge kontrasten, så teksten står tydeligere frem, samtidig med at den bliver forstørret, siger hun.

Ud over luppen og den sorte filtpen, der skal være tilgængelig ved valg, er det også besluttet, at der ved landsdækkende folkeafstemninger, skal være en overlægsplade til stemmesedlen. Overlægspladen er et stykke gennemsigtig plastik med punktskrift og huller til at sætte kryds ved enten ja eller nej. Det betyder, at også blinde kan stemme selvstændigt ved folkeafstemninger. En sådan overlægsplade er ikke mulig til kommunalvalg, hvor stemmesedlen med kandidater og partier er for lang.

Efter kommunal- og regionalvalget 21. november bliver forsøget med CCTV og LED-lampen evalueret.