Honningdepoter – et centralt lederværktøj

Af Mette Lohse, ledelsesrådgiver og ejer af Alegria

Honningdepoter året rundt

Honningdepoter er den luns, hvor du - når du ser det dukke op i din kalender, tænker ”wow, det glæder jeg mig til at deltage i eller bruge tid på. Måske tænker du også, ”det har jeg overhovedet ikke tid til”. Men det er så hér, at du skal tænke på den iltmaske, der falder ned fra loftet i flyet, og hvor du udtrykkeligt får at vide af personalet, at DU skal tage masken på, før du forsøger at hjælpe andre med deres maske.

Udtrykket ’honningdepoter’ brugt i en ledelsessammenhæng stammer fra Tøger Seidenfaden tidligere chefredaktør på Politiken. På en konference for Psykiatrifonden, der handlede om ”Ledelse og stress”, fortalte han - inspireret af Peter Plys om, hvordan honningdepoter var altafgørende for, at han kunne lykkes i et job som hans. Honningdepoter der - store som små - lå lige rundt om hjørnet og i løbet af året, og som var noget, han vidste, at han glædede sig til. Noget hvor han vidste, der kunne være ny energi i eller inspiration at hente ved.

Når du selv skal til at planlægge dine egne honningdepoter, så kan det være nyttigt at gå lidt utraditionelle veje. Du kan eventuelt lade dig inspirere af følgende spørgsmål:

• Hvordan kan kunst inspirere mig i mit lederskab?
• Hvad kan musik inspirere mig til i min lederrolle og til hvad?
• Hvordan kan naturen give mig ledelsesmæssig indsigt?
• Hvilke frivillige organisationer kan jeg være frivillig i og samtidig få ny inspiration med hjem?
• Hvilke virksomheder skal jeg i ”erhvervspraktik” hos i 2 dage?

Fra ”Ledelse af ledere” af Mette Lohse og Lene Flensborg.

Ledere fortæller

Gennem mange års arbejde med lederudvikling har jeg stødt på mange lederes valg af honningdepoter. Her blot et par eksempler:

- Jeg har indrettet mig sådan, at jeg forsøger at have én dag om ugen, som er mit ”langt lys dag”. Denne dag er jeg (i princippet) ikke tilgængelig for mine medarbejdere. Det er denne dag på ugen, hvor jeg har tid til strategiske overvejelser, tid til at opsøge ny viden på feltet, til at besøge andre virksomheder, der arbejder med det samme som os og til at reflektere og justere over den måde, vi pt. løser vores opgaver på. Hvis ikke jeg havde denne tid ville den ene dag bare tage den anden, og jeg ville ikke være i stand til at kunne bringe ny strategi og viden til vores område.

En anden leder fortæller:

- Jeg har lavet et årshjul for mine honningdepoter. I min organisation har vi årshjul for alt muligt andet. Jeg er nødt til at have et årshjul for, hvornår jeg selv tanker op og så lægge aktiviteter ind, som inspirerer mig og giver mig ny energi.

Andre eksempler på korte og længere honningdepoter kunne være:

• Book et døgn i et sommerhus eller på en kursusejendom med en ny bog om ledelse, du gerne vil have læst - eller en skønlitterær bog, som kan belyse dine ledelsesdilemmaer på.
• Tag et ledelsesspørgsmål fx: ”hvordan skal fusionen mellem vores medarbejdere fra to forskellige bo-tilbud forløbe i et nyt samlet hus” - og tag det spørgsmål med dig ud alene tre timer i skoven og lad dig inspirere af løsninger, der er i naturen.
• Lav et bål og skriv på små lapper, hvad du enten skal stoppe med eller give slip på i det næste kvartal og lav en mental ”oprydning”.
• Lav din egen playliste på Spotify med 10 musiknumre, der tanker dig op med god energi og brug 5 min. i et mødelokale med dig selv og musikken før et vigtigt møde eller en svær samtale.

Vær din egen ”energiminister”

En anden måde at tænke om honningdepoter møder vi hos Tony Schwartz og Catherine McCarthy, der har skrevet artiklen ”How to manage your energy - not your time” i Harvard Business Review. I denne artikel fortæller de om, hvordan mange ledere forsøger at lykkes i lederrollen ved at blive bedre til at administrere og prioritere deres tid. Deres forslag er at vende det hele lidt på hovedet. I stedet for at bruge tid på kalendergymnastik, og hvordan kan de skal nå det hele, så i stedet fokusere på at lave en plan for, hvordan de får den nødvendige energi, som deres job og liv kalder på.
 

Så i stedet for at løse et udfordrende ledelsesjob ved at smide flere timer efter jobbet, så starte med at være en egen energiminister, for som de skriver: ”det primære problem med blot at arbejde endnu flere timer er, at tiden er en afgrænset ressource. Med energien er det en anden sag”.

De foreslår derfor, at man som leder arbejder med at optimere sin energi. De definerer energi på fire forskellige områder: den fysiske energi, den følelsesmæssige energi, den mentale energi og endelig den mere eksistentielle eller mening-fokuserede energi.

Sammenhæng mellem kontrol og glæde

Tor Nørretranders har også gode bidrag til at forstå, hvad der er vigtigt for at have god energi og glæde i sin hverdag, og hvordan honningdepoter er vigtige i den sammenhæng. I bogen ”Glæd dig” skriver han om sammenhæng mellem kontrol og glæde. Han arbejder med to påstande, som han mener er uløseligt forbundne med hinanden:

1. Kontrol kan fjerne ulykker, men ikke bringe lykke
2. Der består et udelukkelsesforhold mellem kontrol og glæde

Bragt ind i en arbejdspladskontekst er det oplagt, at kontrol over processer, medicin, behandlinger mv er afgørende nødvendigt for at undgå ulykker. Men hvis vi bruger samme ”muskel” (kontrol) over den måde, vi er sammen på, så kan det stå i vejen for oplevelsen af glæde - og dermed motivation og robusthed. Det er nemlig i overraskelserne og med bl.a. honningdepoterne, at glæden ofte opstår. I det øjeblik nogen siger noget uventet, gør noget vi ikke havde set komme, eller at vi selv prøver ting, vi aldrig har prøvet før. Det er i sprækkerne, at lyset kommer ind. Vi skal derfor passe på, at vi ikke får så kontrolstyret en hverdag, at vi ”har styr på alt, men glemte at mærke og gøre plads til at glæden kunne opstå”. Og her er honningdepoter et oplagt værktøj at bruge.

Hyldest til mellemrummet

Afslutningsvist vil jeg dele Lotte Svalgaards hyldest til mellemrummet - nærmest et andet ord for honningdepot. I hendes bog ”Elefanten i rummet” beskriver hun vigtigheden af tid til refleksion og fornyelse og kun kommer med en hyldest til mellemrummet: