Hjem > Aktuelt > Nyheder > Informationsmøder om Frit Valg

Informationsmøder om Frit Valg

30. september 2019
KL og FritValgService holder informationsmøder om frit valg til genoptræning efter sundhedslovens §140 på avanceret niveau.

Der arbejdes for, at borgerne får adgang til at benytte private leverandører på avanceret niveau fra midten af december 2019. Det betyder, at når der er indgået aftaler, skal kommunerne tilbyde borgerne at benytte de private leverandører til både basale og avancerede genoptræningsforløb, når kommunen ikke har mulighed for at starte genoptræningen inden for syv kalenderdage efter udskrivning fra sygehus.

Informationsmøder i efteråret

På informationsmøderne vil man få viden om, hvad der er nyt i ordningen for genoptræning på avanceret niveau, herunder skærpede kompetencekrav til de private aktører, udvidet samarbejde samt mulighed for tildeling af genoptræning i borgers hjem eller på opholdssted.
 
Målgruppen for møderne er såvel chefer som ledere og medarbejdere, der arbejder med genoptræning efter sundhedslovens §140 i kommuner. Møderne afholdes i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Herning.