Løn er ikke bare løn

Lidt firkantet stillet op, er der to spor, når man taler om på det offentlige område: Overenskomstsporet og Christiansborgsporet.

Udgangspunktet for lønindplaceringerne blev fastlagt i forbindelse med Folketingets vedtagelse af Tjenestemandsreformen i 1969. Ved de efterfølgende overenskomstfornyelser er der sket ændringer af lønmodellen, og vi har aftalt både generelle lønstigninger til alle og forbedringer til udvalgte grupper.

Der er altså tale om to adskilte spor, som til sammen skaber grundlaget for lønnen på din lønseddel.

Nedenstående figur forklarer sammenhængen mellem de forskellige rammer og spor, der er ’mekanismen’ bag tallet på din lønseddel.
 

Overenskomstsporet

Typisk hvert 3. år fornyer Ergoterapeutforeningen og de andre organisationer med KL, Danske Regioner og repræsentanter for staten de overenskomster og aftaler, som styrer ergoterapeuternes lønudvikling. Samtidig bliver aftalerne om ferie, barsel og seniorvilkår osv. forhandlet, hvis den ene af parterne har ønsker til ændringer.

Ved overenskomstforhandlingerne bliver der aftalt en ramme for den samlede økonomi i forliget. Størrelsen på rammen afhænger af forventningerne til den private økonomi, fordi lønudviklingen på det private og det offentlige område følges ad. Det er altså den private sektor, der lægger loftet for den offentlige lønudvikling.

Fordelingen af pengene er et forhandlingsspørgsmål.

De forbedringer som aftales med arbejdsgiverne bliver betalt af ”rammen”. Når arbejdsgiverne ved OK18 og OK21 har haft en højt prioriteret krav om skævdeling til fordel for SOSU-assistententer og sygeplejersker, men ikke ergoterapeuter, bliver pengene taget fra den samlede ramme.  Forbedringer til en gruppe bliver dermed på bekostning af forbedringer til en anden gruppe.

Traditionelt bliver en del af rammen øremærket til puljer, som organisationerne selv ”råder over”. Når fx Ergoterapeutforeningen forhandler med arbejdsgiverne om puljemidlerne, sker det med afsæt i de krav, som foreningens medlemmer har sendt ind til vores egne overenskomster og Hovedbestyrelsens strategiske prioritering af de indsendte krav. Der afsættes ikke længere midler til lokale forhandlinger, men der er stadig mulighed for at kan forhandle lokalt.

Christiansborgsporet

Rammerne for den offentlige lønstruktur blev Folketingets vedtagelse af Tjenestemandsreformen i 1969.

I praksis er det ikke muligt at ændre væsentligt på 69-lønstrukturen ved overenskomstforhandlingerne, selvom grupperne har ændret sig meget - og meget forskelligt i forhold til hinanden - når man ser på udviklingen i kvalifikationer, kompetencer og ansvar. Det ville kræve en markant skævdeling mellem medarbejdergrupperne.

Konsekvensen af de manglende tilpasninger er, at bolden er spillet tilbage til Christiansborg, hvor Regeringen har givet tilsagn om, at der nedsættes en lønkomité, der blandt andet skal analysere lønstruktur og løndannelse i den offentlige sektor.

Lønkomitéens drøftelser bygger på analyser, som udarbejdes i løbet af efteråret 2021, og hvor både arbejdsgiverne og organisationerne bidrager til analysearbejdet. Etf er repræsenteret af hovedorganisationen AC.

Allerede forud for OK21 var der blandt de organisationer, som har medlemmer på det kommunale og det regionale område, enighed om, at vi bør analysere lønstrukturen og kortlægge de ligelønsudfordringer, som flyder af tjenestemandsreformen, men ikke kan rettes op ved forhandlingsbordet. Derfor er en lønkomité et godt afsæt for et fælles billede af lønnen i den offentlige sektor. 

Hvad sker der nu?

Sygeplejerskerne stemte nej til mæglingsskitsen fra Forligsinstitutionen og skal derfor i konflikt. Konflikten kan gå i gang natten til 19. juni. Først når den er afsluttet, kan arbejdet fortsætte i Christiansborgsporet.

Regeringen har givet tilsagn om at der skal nedsættes en lønkomité, den skal blandt andet skal analysere lønstruktur og løndannelse i den offentlige sektor.

Både FH og AC, som er vores hovedorganisation, kommer til at deltage i analysearbejdet.

Når den har afrapporteret sidst på året, skal politikerne på Christiansborg drøfte konklusionerne og deres betydning for alle offentligt ansatte.

Det er grundstenen i den danske model, at ændringer af overenskomster og aftaler aftales mellem organisationerne og arbejdsgiverne, så opfølgningen på de politiske forhandlinger forventes at ske i forhandlingsporet.