Lønnen er steget på det kommunale og det statslige område
På det kommunale er der aftalt generelle lønstigninger på 0,30 procent, og på det statslige område udmøntes generelle lønstigninger på 1,48 procent og dertil lægges 0,14 procent fra reguleringsordningen.
På det regionale område blev der udmøntet 0,77 procent i generelle lønstigninger 1. januar 2023.
Lønstigningerne er en del af OK21-forliget.
Den 1. oktober stiger lønningerne for sidste gang i OK21-perioden og vi er allerede i gang med at forberede OK24 og dermed de kommende lønstigninger.
- Du kan altid finde de aktuelle lønninger i lønkataloget og lønberegneren.