Hjem > Aktuelt > Nyheder > Medlemsfordel: Næsten 1 million i bonus til ergoterapeuter sidste år

Medlemsfordel: Næsten 1 million i bonus til ergoterapeuter sidste år

16. januar 2014
Ergoterapeuter har flittigt brugt Forbrugsforeningens bonus- og betalingskort i 2013. Det blev til en flot omsætning på hele kr. 15, 7 mio. på foreningens bonus- og betalingskort fra 998 aktive medlemmer af Ergoterapeutforeningen.
Foto: Colourbox

Og det kan betale sig at huske at anvende kortet fra Forbrugsforeningen. Alene i 2013 fik ergoterapeuter tilsammen optjent kr. 968.962 i bonus. Det svarer til, at hver ergoterapeut, der har bonus- og betalingskort, scorede lidt over kr. 971 i bonus. Penge, som bliver sat direkte ind på deres medlemskonto i Forbrugsforeningen.

”Den typiske forbruger af bonus- og betalingskortet benytter kortet til køb af rejser hos Spies og StarTour, benzin hos Uno-X, elektronik hos især Fona og til byggemarkedsartikler hos Silvan,” fortæller Lene Barslund, næstformand i Etf, og fremhæver desuden, at der også optjenes bonus i en lang række andre forretninger, eksempelvis restauranter, cafeer, dagligvarer, tøj, sko, hos frisører og tandlæger og på olie, gas og el. 

Blandt årets nye tilsluttede butikker var blandt andet Loop Fitness, Webapoteket, Telia, Bonniershop.dk, Fårup Sommerland og de3bedste.dk (billige hvidevarer). Hertil kommer en lang række nye restauranter og cafeer, således at foreningen nu giver adgang med op til 15% i  bonus hos ca. 300 spisesteder over hele landet.

I dag er 998 ergoterapeuter aktive medlemmer af Forbrugsforeningen, der i alt tæller mere end 200.000 medlemmer. Er du medlem af Ergoterapeutforeningen, kan du blive medlem af Forbrugsforeningens fordelagtige bonusordning.

Bliv medlem af Forbrugsforeningen