Hjem > Aktuelt > Nyheder > Medlemsmøder om OK15

Medlemsmøder om OK15

7. februar 2014
Dette er et tilbud til alle arbejdspladser i Region Midt-Nord, også der hvor vi ikke har TR-dækning.

Forberedelserne af OK15-forhandlingerne er i fuld gang. Der er ingen tvivl om, at vi skal være godt forberedte og selv have gode bud på, hvilke temaer der skal sættes på dagsordenen.

Derfor planlægger vi allerede nu at lave medlemsmøder på arbejdspladserne efter samme koncept som i efteråret 12, hvor vi bad jer byde ind med ønsker om besøg.

Anders Grønbæk og regionsformand Lisbeth Krabbe Nielsen har sat følgende dage af:

  • Den 27.2.14 Viborg-Holstebro-Ringkøbing-Skjern området
  • Den 3.3.14 Aalborg-Hjørring-Frederikshavn området
  • Den 4.3.14. Djursland-Randers-Aarhus-Silkeborg området

Lisbeth har sat områder på dagene for at gøre logistikken lidt nemmere.

Sidste gang var I gode til at slå jer sammen flere arbejdspladser, på den måde kan vi få flest mulige i tale.

Der gælder nogle spilleregler for sådanne møder:

Din arbejdsgiver skal give lov til at det foregår på arbejdspladsen I har ikke krav på at gøre det i arbejdstiden. Frokostpausen er for de fleste af jer betalt arbejdstid og vil kræve en accept fra ledelsen.

Anders og Lisbeth stiller sig til rådighed hele dagen 7.00-20.00

Skriv til 
lkn@etf.dk
og fortæl, hvornår din arbejdsplads gerne vil have besøg.

Lisbeth vil derefter forsøge at koordinere, og er der brug for at finde lokaler uden for jeres arbejdsplads, så ser vi på det.

Deadline for tilbagemelding er den 20.2.14