Nu skal arbejdsmiljøet med ny velfærdsteknologi undersøges

Hvordan påvirker stigende brug af velfærdsteknologi i de danske plejecentre arbejdsmiljøet for medarbejderne? Det skal Teknologisk Institut nu undersøge ved en bred rundspørge og analyse på en række plejecentre.

Velfærdsteknologi kan være alt fra avancerede digitale teknologier som sensorgulve, spiserobotter og apps til toiletter med skylle- og tørrefunktioner, loftlifte og gardinautomatik.

- De nye teknologier ændrer arbejdsgangene på plejecentrene, og det påvirker arbejdsmiljøet. Potentielt kan velfærdsteknologi give mere luft og overskud for medarbejderne, som så kan bruge mere tid på de patientnære opgaver. Det kan være godt for det mentale velvære i arbejdslivet. Omvendt kan nye teknologier give frustrationer og usikkerhed, og det kan være negativt for arbejdsmiljøet, siger projektleder Annemarie Holsbo, Teknologisk Institut.

Konsulenter indsamler erfaringer

I løbet af foråret vil konsulenter fra Teknologisk Institut besøge en række plejecentre for at indsamle erfaringer med velfærdsteknologi. Observationer og interviews med besøgene vil blive kombineret med den nyeste forskningslitteratur og ekspertinterviews for tilsammen at tegne et billede af, hvordan velfærdsteknologi påvirker arbejdsmiljøet.

I undersøgelsen skal der også findes eksempler på, hvordan velfærdsteknologi kan have en positiv indvirkning på de ansattes hverdag. Undersøgelsen skal dermed skabe ny viden, der kan gavne plejecentrene, når de skal vælge og implementere ny velfærdsteknologi.

- Selvom velfærdsteknologi ofte har til formål at aflaste personalet, er det ikke givet på forhånd, at medarbejderne oplever en forbedring ved at indføre den. Ændringen i opgaver kan give utryghed, fordi rutinerne ændres, og der kan være bekymring om, hvorvidt teknologien kommer til at påvirke forholdet til borgeren, siger forretningsleder Birgitte Østergaard Sørensen fra Teknologisk Institut.

Uforudsete effekter

Ergoterapeut, lektor og ph.d. Anna Marie Lassen, der har forsket i brugen af velfærdsteknologi, er enig i, at det er en god idé at undersøge teknologiens påvirkning af arbejdsmiljøet.

- Når man undersøger effekten af en ny teknologi, undersøger man jo det, man forestiller sig kan blive påvirket. Men det er bare ikke altid, at man kan tænke sig til, hvilken effekt på arbejdsmiljøet en ny teknologi faktisk har, siger hun og giver et eksempel fra sin egen forskning inden på området.

- Efter implementering af skylle-tørre-toiletter på et bosted for mennesker med udviklingshæmning forventede man to gevinster: At de beboerne blev mere selvhjulpne, og at personalet blev aflastet i deres fysiske arbejde. Men der viste sig også at være en uforudset sidegevinst, som man ikke havde tænkt på. Personalets psykiske arbejdsmiljø blev nemlig også bedre, fordi det at beboerne blev selvhjulpne ved toiletbesøg betød, at personalet ikke længere blev mentalt presset over hele tiden at skulle huske, om de nu havde fået hjulpet alle beboere færdige med deres toiletbesøg, fortæller Anna Marie Lassen.

Hun tilføjer, at en undersøgelse omvendt selvfølgelig også kan vise negative sider, man ikke havde forudset. Og her nævner hun som eksempel en undersøgelse, der afslørede en uforudset udfordring ved brugen af skylle-tørre-toiletter på et plejehjem. Det viste sig nemlig, at personalets ændrede arbejdsrutine, efter indførelsen af skylle-tørre-toiletter, betød, at de ikke længere opdagede begyndende tryksår hos beboerne.  

Den aktuelle undersøgelse udføres af konsulenter fra Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme i samarbejde med eksperter fra Teknologisk Instituts Robotteknologi. Projektet er støttet af Velliv Foreningen med 690.000 kroner og løber indtil oktober 2023.  

Ergoterapeutforeningen sidder med i den følgegruppe, der skal understøtte Teknologisk Instituts undersøgelse.