Ny forskning i hverdagsrehabilitering
I studiet blev der benyttet fem forskellige vurderingsredskaber med henblik på at måle hverdagsrehabilitering som intervention. Det væsentligste var Canadian Occupational Performance Measure (COPM), som måler udførelse og tilfredshed med daglig aktivitet. De øvrige redskaber, der blev anvendt, er Short Physical Performance Battery (SPPB) med henblik på at måle fysisk funktion, European Quality of Life Scale (EQ-5D) med henblik på at måle sundhedsrelateret livskvalitet, Sence of Coherence Questionnaire (SOC -13) med henblik på at måle mestring og oplevelse af sammenhæng i livet samt Mental Health Continuum (MHC-SF) med henblik på at måle psykisk velbefindende.
Ialt var 833 deltagere fra 43 kommuner inkluderet i effektstudiet (712 i interventionsgruppen og 121 i kontrolgruppen). Deltagerne var i gennemsnit 78 år, 2/3 var kvinder og 2/3 var aleneboende. De havde flere sundhedsudfordringer, hvoraf brud og svimmelhed var de mest hyppige. En gangtest viste, at både hverdagsrehabiliteringsgruppen og kontrolgruppen ved baseline havde et forholdsvis lavt gennemsnitligt funktionsniveau.
Konklusionen var, at hverdagsrehabilitering har bedre effekt end vanlige indsatser målt på udførelse og tilfredshed med de daglige aktiviteter, fysisk funktion og sundhedsrelateret livskvalitet i et seks måneders perspektiv. Selvom forskellene mellem grupperne bliver mindre efter tolv måneder, havde hverdagsrehabiliteringsgruppen signifikant bedre effekt end kontrolgruppen målt på udførelse af de daglige aktiviteter, rejse og sætte sig, totalscore for fysisk funktion efter tolv måneder. Der må dog tages forbehold for disse resultater, da antallet af deltagere i kontrolgruppen var markant lavere end i hverdagsrehabiliteringsgruppen.
At hverdagsrehabilitering blev organiseret i tværfaglige rehabiliteringsteam blev vurderet som afgørende. Teamene fremhævede blandt andet gode erfaringer med brugen af COPM som et redskab, som kan fremhæve hvilke aktiviteter som borgeren vurderer som mest betydningsfulde og hvordan borgeren ønsker at træne for at opnå målene for rehabiliteringen. Målene viste sig samlende og styrende for den tværfaglige indsats i rehabiliteringsteamsne.
Læs mere i rapporten "Modeller for hverdagsrehabilitering - en følgeevaluering i norske kommuner - Effekter for brukerne og gevinster for kommunene? " af Eva Langeland, Oddvar Førland, Eline Aas, Arvid Birkeland, Bjarte Folkestad, Ingvild Kjeken, Frode Fadnes Jacobsen og Hanne Tuntland. SENTER FOR OMSORGSFORSKNING, 2016. Du finder rapporten her