Hjem > Aktuelt > Nyheder > NY FRIST TIL MODUL 1: Du kan nå det endnu

NY FRIST TIL MODUL 1: Du kan nå det endnu

6. maj 2021
TR-grunduddannelsen Modul 1 den 8. – 9. juni 2021, er for dig, der er ny TR eller TR-suppleant for flere faggrupper, hvis TR er fra en anden faggruppe. Kurset er også for dig, der har været TR et stykke tid, men ikke er kommet i gang med TR-grunduddannelsen. Tilmeldingsfristen er den 14. maj 2021.

På Modul 1 bliver du introduceret til og skal arbejde med emnerne:

  • TR's funktion på arbejdspladsen
  • Etf og det offentlige aftalesystem
  • TR’s platform – funderet på tillidsfulde relationer
  • TR’s rettigheder og vilkår
  • TR’s opgave i forbindelse med nyansættelser
  • TR’s kompetenceudvikling

TR-grunduddannelsen består af Modul 1, Modul 2 og Modul 3, som du tager i nævnte rækkefølge. På TR-grunduddannelsen får du grundlæggende viden og færdigheder i forhold til TR's funktion og opgaver. Du bliver klædt på i forhold til bl.a. at varetage den forhandlings- og aftalekompetence, som Etf's hovedbestyrelse har uddelegeret til TR og meget mere.

Med grunduddannelsen kommer du godt fra start, og får et fundament at bygge videre på. Når du er færdig med TR-grunduddannelse, får du adgang til andre kurser og temadage.