Ny økonomiaftale giver ikke flere ressourcer til sundhed
De to parter har indgået en aftale om regioners økonomi, hvor der ikke tilføres nye midler, men man er nået til enighed om en løsning, hvor man stort set lander på at skulle løse opgaverne i regionerne inden med de samme midler som hidtil. Det betyder, at borgerne med den ny økonomiaftale kan forvente den kvalitet, de i dag modtager.
- Det er ikke ligefrem en prangende økonomiaftale, og med den kan vi ikke forvente, at der kommer et betydeligt kvalitetsløft i sundhedsvæsenet. I Etf ser vi kritisk på, at regionerne ikke får tilført flere midler, da de nuværende ikke kan stå mål med de opgaver, som skal løses i regionerne. Det er svært at se, hvordan et kvalitetsniveau kan bevares, hvis opgavemængde øges yderligere, siger Tina Nør Langager omkring den indgåede økonomiaftale.
Dog man glæde sig over, at det er lykkedes Danske Regioner at afværge de nedskæringer, som regeringen ifølge Danske Regioner ellers har lagt op til under forhandlingerne. Danske regioner lægger ikke skjule på, at de har svært ved at se, hvordan medarbejderne skal kunne præstere det samme høje niveau inden for de nu givne rammer.
- Det er klart, at vi gerne så flere midler tilført til gavn for både borgere og ansatte, så der blandt andet var tid til at have fokus på kvalitet i opgaveløsningen, siger Tina Nør Langager og afslutter:
- Jeg er glad for, at man fra arbejdergivers side - altså Danske Regioner - er bevidste om udfordringen, så vi har en fælles forståelse. Man må forvente, at ledelserne tager deres ansvar for, at prioriteringerne ikke blot videregives til den enkelte medarbejder. Vi må sammen finde løsninger, der giver bedst mulig kvalitet for patienterne.
Fakta om økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner 2017
Med aftalen er parterne bl.a. blevet enige om:
- Øget sygehuskapacitet til udredning og behandling. Patenternes rettigheder styrkes, så alle, der henvises til et sygehus, pr. 1. oktober 2016 får en 30 dages udrednings- og behandlingsret. For at sikre patienterne hurtig udredning og sygehusbehandling er der afsat 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. i 2017 og i årene frem til øget kapacitet.
- Styrket indsats for ældre medicinske patienter
Som led i handlingsplanen for den ældre medicinske patient tilføres regionerne 15 mio. kr. i 2016 og 55 mio. kr. i 2017 til at styrke udgående sygehusfunktioner og 415 mio. kr. til en akutpakke, der skal nedbringe overbelægningen på sygehusene.
- Kapacitet på kræftområdet øges
Med økonomiaftalen udmøntes 170 mio. kr. årligt fra 2017 til bl.a. øget kapacitet på kræftområdet, så patienter hurtigt kan blive udredt for en kræftsygdom. Det er desuden aftalt, at der skal gennemføres en analyse af regionernes kapacitets- og personaleanvendelse på kræftområdet, så man sikrer, at ressourcerne anvendes bedst muligt til gavn for patienterne. Analysen skal være afsluttet i foråret 2017.
- Patientansvarlige læger på sygehusene
Fra 2017 skal der indføres patientansvarlige læger på sygehusene. Lægerne skal være med til at skabe større sammenhæng i behandlingsforløbene for eksempelvis kræftpatienter og deres pårørende.
- Nationale mål for sundhedsvæsnet
Som opfølgning på den politiske aftale om at indføre nationale kvalitetsmål for sundhedsvæsnet vil regeringen, Danske Regioner og KL løbende monitorere målene og udvikle indikatorer, så man kan følge, om sundhedsvæsnet udvikler sig i den rigtige retning.
- Indsatsen mod vold på bosteder skal styrkes
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen mod vold på socialpsykiatriske bosteder. Det er derfor bl.a. aftalt, at det skal undersøges nærmere, om man evt. kan etablere nye samarbejds- og tilbudsformer regioner og kommuner imellem.
- Effektiviseringsgevinster ved sygehusbyggerier
I disse år bygger regionerne med økonomisk støtte fra staten nye, moderne sygehuse, og med de nye sygehuse følger væsentlige effektiviseringsgevinster. Regeringen og regionerne er enige om, at prioritere effektiviseringsgevinsterne til ny sygehusaktivitet i 2017, herunder til at imødegå den demografiske udvikling med flere ældre, patienter med kroniske sygdomme, et stigende antal kræftpatienter mv.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet