Ny version af find-ergoterapeut.dk (www.findergoterapeut.dk)
Ud over at have fået et kvalitetsløft på den funktionelle- og visuelle side, er den nye version af www.findergoterapeut.dk også blevet udvidet med nye funktioner og grundigt søgeoptimeret. Det betyder flere besøgende vil finde frem til siden, og dermed til de privatpraktiserende ergoterapeuter.
For alle ergoterapeuter betyder den nye version af findergoterapeut.dk, at der kan henvises til en side, hvor professionen bliver præsenteret professionelt, og at sidens mange besøgende får et indblik i: Hvad ergoterapi er - og hvordan ergoterapeuter arbejde. For de privatpraktiserende ergoterapeuter betyder den nye side et markant løft til deres område og mere trafik til deres hjemmesider.
- LINK: Du finder den nye version af find-ergoterapeut her: www.findergoterapeut.dk
- Vi er glade for, at vi nu kan præsentere de privatpraktiserende ergoterapeuter på en ny og mere tidssvarende hjemmeside. På REP19 vedtog vi indsatsområdet ”Lige adgang til ergoterapi” og sitet her, er det første konkrete resultat i en række initiativer, siger formand Tina Nør Langager og fortsætter:
- Det er vigtigt, at vi som professionsforening fremmer fagets muligheder i både offentlig og privat regi. Borgerne efterlyser private alternativer og mere frit valg og vi håber, at det nye site vil gøre det lettere for borgere og samarbejdspartnere at få et samlet overblik og finde vej til de private ergoterapi tilbud.
Mere info
- Er du selv interesseret i at blive privatpraktiserende ergoterapeut, eller vil du bare gerne vide mere om privatpraktiserende ergoterapeuter? Så besøg KPPE – Klub for Privatpraktiserende Ergoterapeuter: https://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/faglige-fora/klub-privatpraktiserende