To nye publikationer på hjerneskadeområdet
De to publicerede anbefalinger har begge voksne med erhvervet hjerneskade som fokus.
Anbefalinger for tværsektorielle forløb
"Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade - apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati" angiver angiver faglige og organisatoriske rammer hvor inden for opgaven bedst kan løses.
Det er faglige anbefalinger, der med fordel kan indarbejdes i lokale instrukser og vejledninger samt i de regionale forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler. Det er således forventningen, at regioner og kommuner orienterer sig i anbefalingerne og vurderer, om de giver anledning til at tilpasse den lokale tilrettelæggelse og udførelse af genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade.
- Jeg glæder mig over at anbefalingerne, som har været længe undervejs, nu er publiceret. Genoptræning og rehabilitering i de forskellige sektorer for mennesker med erhvervet hjerneskade og i overgangene er meget væsentligt at sætte under lup. Anbefalingerne giver på en fornuftig og overskuelig måde meget relevant inspiration. Derfor håber jeg, at regioner og kommuner tager anbefalingerne til sig, så vi sammen løfter kvaliteten for de mennesker, det handler om, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.
- Find anbefalinger fra SST for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade, 2020 her
- Se også Etf's høringssvar til SST om anbefalinger til tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade her
- Se også anbefalinger for kompetencer for ergoterapeuter i neurorehabilitering fra 2018 her
Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne
Formålet med "Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne- hos voksne med erhvervet hjerneskade" er at komme med forlag til, hvilke nationale redskaber til vurdering af funktionsevne indenfor udvalgte områder hos voksne med erhvervet hjerneskade, der er relevante at tage i anvendelse på et givent tidspunkt. Samtidig er det intentionen at understøtte en ensartethed i brugen af standardiserede redskaber på tværs af sektorer og hermed understøtte systematisk, ensartet beskrivelse af funktionsevne ved sektorovergange.
Anbefalingerne peger på redskaber til vurdering af funktionsevne inden for følgende områder:
- Screening for dysfagi
- Screening for kognitiv funktionsevne
- Personal Activities of Daily Living (P-ADL2)
- Gangfunktion- herunder ganghastighed og distance.
Tina Nør Langager, der er meget tilfreds med anbefalingen siger:
- Der er ingen tvivl om, at vi kan opnå et bedre kvalitet ved at benytte standardiserede redskaber. Derfor glæder jeg mig i særlig grad over at ADL-I er kommet med i anbefalingerne. Redskabet ADL-I har Ergoterapeutforeningens ADL-pulje bevilget midler til og redskabet bliver tilgængeligt senere på året. ADL-I kan være med til at støtte en systematik i funktionsevneudredning på ADL-området.
- Find anbefalinger fra SST til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne her
- Se også information om Ergoterapeutforeningens ADL-pulje her