OK18: Samlet til kamp for OK-18

Af Kirsten Weiss

På med boksehandsken. I har vores opbakning.

Sådan lød opfordringen fra en privatansat tillidsrepræsentant, der sendte en videohilsen til sine offentligt ansatte kollegaer, da de var samlet til TR-stormøde i Fredericia torsdag den 22. marts.

Mødet, der trak over 10.000 tillidsvalgte deltagere fra hele landet er den største samling af tillidsfolk nogensinde i Danmark, og alene dette siger en hel del om, hvor meget der er på spil ved forårets overenskomstforhandlinger for offentligt ansatte i kommuner, regioner og stat.

På mødet var både den danske forhandlingsmodel og kravene om løn- og arbejdsvilkår på dagsordenen. Men også ordene anerkendelse og respekt blev gentaget mange gang i den paneldebat, som Anders Bondo Christensen, formand for Forhandlingsfællesskabet og LC, Flemming Vinther, formand for CFU og HKKF, Dennis Kristensen, formand for FOA, Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet og DSR, Bodil Otto, formand for OAO og HK Kommunal samt Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne deltog i.

Vi skaber værdi

- Når Danmark tjener penge, er det dæleme også de offentligt ansatte, som er med til at skabe værdierne. Hvis vi ikke havde en velfungerende offentlig sektor, så ville de privatansatte heller ikke tjene penge, sagde Flemming Vinther, som også slog fast, at den her konflikt handler om meget mere end madpakker i en betalt frokostpause - nemlig om at få frataget sin ret.

- Vi finder os ikke i, at arbejdsgiverne bare kommer og siger, at nu vil de tage noget fra os, som vi har haft en aftale om siden 1921. Men i Finansministeriets regnemaskine er de offentligt ansatte bare en udgift. Man tænker ikke på os som en investering i f.eks. sundhed, pleje og uddannelse, sagde Flemming Vinther.

Kampen for at beholde det, man har. Og for en lønudvikling, der følger de privatansattes, var også gennemgående temaer i debatten, hvor Grete Christensen blandt andet pegede på risikoen for, at vi fremover får et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet. Hvor A-holdet kan stige i løn, mens B-holdet ikke får mere, og måske endda fratages dele af det, de allerede har.

En celle i et regneark

- Først tog man lærerne. Så tog man fridagene. Nu tager man frokostpausen. Næste gang tager man måske seniorerne. Jeg er så træt af at blive regnet som en celle i et regneark. Vi mangler at blive respekteret for vores kompetencer og anerkendt ved at give os mere i løn, sagde Lars Quistgaard.

Eller som Bodil Otto malede det op: Hvem gider fremover arbejde på offentlige arbejdspladser, hvor der bliver færre og færre kollegaer, man skal løbe stærkere og stærkere og ovenikøbet får mindre i løn?

- Så mange krav er det altså ikke, vi stiller! Men arbejdsgiverne vil have forringelser, konkluderede hun, mens både Anders Bondo og Flemming Vinther bakkede op ved at påpege den underminering af hele forhandlingssystemet, der er i gang nu. Fordi arbejdsgiversiden kræver, at man ikke bare holder sig tilbage i forhold til løn, men også kræver aftalte rettigheder ophævet.

- Det er et helt rimeligt krav, at vi vil beholde det, vi har, samt få en lønstigning, sagde Anders Bondo, mens Flemming Vinther sagde:

- Hør lige her! Det er altså ikke sindssyge "på månen-krav", vi stiller. Vi vil bare beholde det, vi har.