OK20 for de privatansatte er stemt hjem
Det treårige forlig medfører forbedringer for de privatansatte ergoterapeuter, der er overenskomstansat i Altiden Omsorg A/S, Falck eller en rækker vikarbureauer.
Forbedringerne består andet af lønforbedringer, tre ugers betalt forældreorlov til den forælder, der ikke har afholdt barselsorlov samt et øget fokus arbejdsmiljø.
Også i fra politisk hold i Ergoterapeutforeningen er man tilfreds med, at overenskomsterne er faldet på plads.
- Det er rigtig godt, at de private overenskomster blev stemt hjem med stor opbakning og pæn stemmeprocent. En høj stemmeprocent vidner altid om, at man har et stærkt mandat i ryggen, siger formand Tina Nør Langager.
Overenskomstforhandlingerne fortsatte trods rammer, der blev vanskeliggjort af situationen med Coronavirus. Det ser Tina Nør Langager positivt på, da de privatansatte kan være presset af netop Coronasituationen. I den forbindelse siger hun:
- Jeg er meget opmærksom på, at det private arbejdsmarked for ergoterapeuter står i en anden situation end det offentlige. Vi følger udviklingen i forhold til områdets brug af Folketingets hjælpepakker.
Næste gang de private overenskomster skal forhandles er i 2023.