OM FERIEDAGE: Vi opdaterer, når vi ved mere
Statsminister Mette Frederiksen har i dag forlænget restriktionerne i Danmark på grund af coronavirusudbrudet, så de nu gælder helt frem til 13. april.
På pressemødet nævnte Statsministeren, at offentligt ansatte, som er hjemsendt, skal bidrage med 5 feriedage. Organisationerne er i dialog med de kommunale, såvel som de regionale og statslige arbejdsgivere om aftaler omkring, hvordan bidraget med fem feriedage skal håndteres i praksis. Når aftalerne er på plads bliver etf.dk opdateret.