Omstilling og gradvis øget aktivitet i Sundhedsvæsenet
Sundhedsstyrelsen har den 14. april 2020 udsendt retningslinjer for, hvordan en gradvis øget aktivitet på sundheds- og ældreområdet skal sætte i gang og prioriteres. I retningslinjerne findes samtidig en opdateret oversigt over kritiske- og ikke-kritiske funktioner på sundheds- og ældreområdet.
I det nye scenarie tages der højde for, at der fortsat skal håndteres COVID-19 i sundhedsvæsenet over en længere periode samtidig med, at der også i øget omfang skal kunne behandles patienter med andre tilstande.
Det skal ske under hensyn til fortsat at reducere smitterisiko, men også for at sikre, at den enkelte borgers sundhedstilstand og befolkningens folkesundhed ikke forværres. Det er afgørende, så der ikke udvikler sig en stor behandlingspukkel i det regionale sundhedsvæsen, der vil få langvarige konsekvenser.
Funktioner, der ikke styrker, opretholder eller hindrer forværring af en borgers sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne, skal fortsat ikke prioriteres. Det sker ud fra hensynet om fortsat at reducere sociale kontakter og derved mindske risikoen for smittespredning.
Gradvis øget aktivitet i kommuner
Kommunerne skal arbejde hen mod en gradvis øget aktivitet og frem mod normalt niveau.
Det skal de samtidig med at de også skal have øget mulighed at hjælpe sygehusene ved at modtage patienter, der udskrives til bl.a. kommunale akutfunktioner, hvor det også er vigtigt, at der er fokus på patienternes rehabilitering. Aktiviteter inden for almen genoptræning, hjemmepleje mv skal også gradvist øges.
Kommunerne vil fortsat spille en væsentlig rolle i forhold til at aflaste sygehusene med patienter, der kan færdigbehandles i netop kommunerne. Det vil typisk være patienter, der udskrives til en kommunal akutfunktion. Hvis sygehusene presses kapacitetsmæssigt af flere indlæggelser, kan det komme på tale, at patienter udskrives 1-2 dage tidligere i deres sygdomsforløb. Også i kommuner kan personaleressourcerne flyttes rundt, og visse tiltag kan nedprioriteres for at minimere smitterisikoen. Det kan have betydning for f.eks. være holdtræning, gruppeindsatser mv.
Kommunerne skal desuden i øget omfang sikre den almene genoptræning, aktiviteter i hjemmeplejen samt sikre, at alkohol- og misbrugsbehandlingen prioriteres i øget omfang.
Reduktion af smitterisiko
Der skal fortsat være fokus på at undgå smittespredning i sundhedsvæsnet. Derfor fastholdes sociale regler og adfærdsregulering, indretningen af lokaler, færre fremmødetider, ændrede konsultationsformer mv.
Under den kontrollerede åbning af samfundet, forventes smittetrykket at stige. Derfor skal der iværksættes yderligere tiltag for at reducere smitterisiko. Det kan være øget brug af værnemidler ud fra et forsigtighedsprincip, f.eks. ved usikkerhed om patientens smittestatus ved fortsatte symptomer, men negativ test for COVID-19, hvis patienter ikke forstår anvisninger om smittereducerende tiltag eller ikke kan udtrykke symptomer f.eks. ved kognitiv svækkelse. Det kan også være styrket smitteforebyggelse ved en udvidet testning af personalet.
Ovenstående er ikke mindst relevant for områder og funktioner, der er særligt udsatte i forhold til øget risiko for smittespredning. Det drejer sig bl.a. om aerosolproducerende procedurer, hvor smittespredningen via vandpartikler giver en øget risiko for smitte til såvel personale og andre patienter. Det drejer sig også om aktiviteter inden for tandplejen og inden for øre-næse-hals-området, hvor der er særlig skærpet opmærksomhed omkring anvendelse af værnemidler og skærpet opmærksomhed på omfang af aktiviteter.
Den gradvise øgede aktivitet og smittespredningen i sundhedsvæsenet vil naturligvis blive monitoreret.
Prioritering af kritiske funktioner på sygehusene og i andre dele af sundhedsvæsenet
Indsatser, der som udgangspunkt skal tilbydes, prioriteres fortsat først. Det drejer sig f.eks. om akutte kirurgiske tilstande, udredning og behandling af kræft, hjertesygdomme omfattet af maksimale ventetider, børnehjertekirurgi og alle aktiviteter inden for psykiatrien.
Også i kommunalt regi skal prioritering i tråd med ovenstående altid bero på en konkret faglig vurdering af konsekvenser for den enkelte borger. Vurderingen skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov samt fysiske, psykiske og kognitive ressourcer. I vurderingen skal det indgå, i hvor høj grad borgeren har ressourcer at trække på i omgivelserne, f.eks. pårørende.
Særligt vedrørende aerosolproducerende funktioner
Der er en særlig opmærksomhed omkring aerosolproducerende procedurer (procedurer, hvor der dannes vandpartikler, der kan være smittefarlige, hvilket f.eks. vil være hos tandlægen eller ved kikkertundersøgelser af mund/svælg). I forbindelse med disse procedurer skal der anvendes værnemidler jf. anbefalinger fra Statens Serums Institut. Der er samtidig også et fokus på fortsat at reducere omfanget af disse procedurer, som kun bør foretages inden for praksisområdet, når det skønnes absolut nødvendigt, f.eks. i forbindelse med udredning af mistanke om kræft.
- Du finder notatet fra Sundhedsstyrelsen her
- Du kan også se KL’s nyhed fra den 14. april her
- Du finder Etf’s Q&A om coroanvirus her