Pionerer i smerterehabilitering

De fleste ergoterapeuter har mødt patienter med kroniske smerter i deres kliniske praksis f.eks. på en neurologisk eller medicinsk afdeling. Men i den tværfaglige smerterehabilitering på landets smertecentre er ergoterapeuter et sjældent syn.

— Kun ganske få steder i Danmark er ergoterapi involveret i tværfaglig rehabilitering på smertecentre, og det afviger fra den internationale praksis, hvor ergoterapi mange steder er en vigtig medspiller. Derfor har vi i vores projekt arbejdet som pionerer på området, siger Svetlana Solgaard Nielsen.

Hun har netop som led i sit ph.d.-studie på Syddansk Universitet afsluttet forskningsprojektet REVEAL, hvor en aktivitetsbaseret og livsstilsorienteret ergoterapeutisk intervention til kroniske smertepatienter blev afprøvet i et såkaldt gennemførlighedsstudie. Studiet skal danne baggrund for et større lodtrækningsforsøg.

At komme med en helt ny ergoterapeutisk intervention på et område, hvor der ikke tidligere har været anvendt ergoterapi, kræver, at man som ergoterapeut er klædt særligt godt på, forklarer Svetlana Solgaard Nielsen.  

— Den tværfaglige smerterehabilitering, der har et personcentreret og biopsykosocialt fokus på mennesket, varetages af flere faggrupper og er i forvejen kompleks. Den kompleksitet bliver forstærket, når en ny faggruppe træder ind.

— Derfor er det vigtigt, at alle discipliner taler samme sprog, og at ergoterapeuter er ajour med den moderne forståelse af smertemekanismer og rehabiliterende tilgange, siger hun.

I alt 40 patienter med kroniske smerter deltog i studiet, der var en blanding af gruppe- og individuelle sessioner, og hovedformålet var at løfte patienternes livskvalitet (se fakta om studiet og dets resultater).

Smerter skal ikke styre

Og netop livskvalitet er et nøgleord, når det gælder smerterehabilitering.

— Det har stor betydning for livskvaliteten og helbredet i det hele taget, at man lever sit liv, som man ønsker, uanset diagnose. At man tager udgangspunkt i egne værdier og deltager i aktiviteter på en tilfredsstillende måde. For smertepatienter gælder især, at en ændret opfattelse af smerter, hvor smerterne ikke længere føles som noget, der styrer ens liv, kan bidrage til en forbedret livskvalitet og forebygge en eventuel forværring af tilstanden.   

Ifølge Svetlana Solgaard Nielsen spiller ergoterapeuter her en vigtig rolle.

— Jeg ser ergoterapi som en nødvendig medspiller i smerterehabiliteringen. Vi er uddannet i netop at fremme god livskvalitet ved at hjælpe mennesker med at genoprette kontrol over deres hverdagsliv, og det er også præcis det, som Sundhedsstyrelsen lægger op til i en rapport fra september 2020 om afdækningen af smerteområdet i Danmark, fortæller Svetlana Solgaard Nielsen.

Hun giver eksempler på, hvordan smertepåvirkning kan have betydning for patientens roller og interesser og dermed for livskvaliteten.  

— F.eks. kan det opleves svært at udfylde sin rolle som mor, fordi man — på grund af smerterne — forbruger sin energi uhensigtsmæssigt, så den ikke rækker til de betydningsfulde ting i ens liv. Eller man kan blive begrænset i at udleve sine fritidsinteresser og kan ende med at droppe simple ting som at læse, strikke eller se fjernsyn sammen med familien.

Hermed kan kroniske smerter gå ud over aktivitetsidentiteten, forklarer hun:

— Forståelsen af dig selv som menneske kan blive forandret. Du kan måske ikke længere genkende dig selv i den måde, du fungerer på i dagligdagen, og det kan skabe en negativ spiral, som det kan være svært at komme ud af, og det kan gå ud over livskvaliteten.

Motiveret for ændringer

Da Svetlana Solgaard Nielsen planlagde gennemførlighedsstudiet, begyndte hun med at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse om opfattelsen af egen livskvalitet, hverdagsproblematikker og livsstilsfaktorer hos populationen af kroniske smertepatienter i Tværfagligt Smertecenter på Næstved Sygehus.

Undersøgelsen viste ikke overraskende, at kroniske smerter i høj grad påvirkede patienternes livskvalitet.

— Den selvvurderede livskvalitet var markant nedsat sammenlignet med den generelle danske population. Undersøgelsen viste også, at både smerteintensitet, hverdagsproblematikker og dårlig søvnkvalitet signifikant påvirkede selvoplevet livskvalitet og helbred i negativ retning, siger hun.  

I tørre tal viste undersøgelsen desuden, at 73 procent af patienterne med kroniske smerter havde mere end to smertende kropsområder, 64 procent var overvægtige (BMI over 25), og 42 procent var svært overvægtige (BMI over 30).

Endnu vigtigere for Svetlana Solgaard Nielsens planlagte studie, viste undersøgelsen, at hovedparten af patienterne var motiverede for at ændre livsstil.

— 72 procent betragtede livsstil som vigtig i forhold til livskvaliteten, og 92 procent udtrykte, at de var moderat til meget motiverede for at arbejde med livsstilændringer som en del af en tværfaglig behandling, siger hun.  

Hertil kommer, at i alt 58 procent havde mindst to eller flere såkaldt ”metaboliske risikofaktorer” som f.eks. overvægt og inaktiv livsstil, der er kendt for at gøre mennesker prædisponeret for andre sygdomme — f.eks. hjertekarsygdomme og diabetes.

Interventionen i gennemførlighedsstudiet kom derfor til at omhandle meningsfulde aktiviteter og livsstilsfaktorer med særligt fokus på regelmæssig bevægelse og spisevaner.

Nyt område

For Lise Mikkelsen, der som ergoterapeut udførte interventionen på Næstved Sygehus, var det nyt at formidle viden om kost og motion til patienterne. Men det gav mening, fortæller hun:

— Kost- og motionsfagligt opdaterede jeg min viden bl.a. via faglige rapporter. Dernæst fokuserede jeg på at arbejde med en ergoterapeutisk indgangsvinkel til kost og motion, og hvordan vi kunne gøre det målbart for den enkelte ved f.eks. at bryde målene ned til delmål.  

Som eksempel nævner Lise Mikkelsen en patient, der boede alene og ofte benyttede en hurtig takeawayløsning, men som gerne ville lave mere mad selv.

— Vi så på, om hun om morgenen, hvor hun havde mest energi, kunne forberede noget til aftensmaden — f.eks. at skrælle gulerødder. Og vi fandt nogle opskrifter på sund mad, hun kunne begynde med, siger Lise Mikkelsen og forklarer, hvorfor livsstilsændringer er så vigtige for patienter med kroniske smerter.

— Mange personer med kroniske smerter spiser uregelmæssigt, men alene det at spise regelmæssigt og efter kostrådene samt at få tilstrækkeligt med væske kan give mere energi og overskud.

Lise Mikkelsen arbejdede også med meningsfulde aktiviteter, som var en central del af interventionen.  

— Vi hjalp patienterne med at identificere meningsfulde aktiviteter, og de udvalgte først én aktivitet, som de ville arbejde med. Herefter satte vi kort- og langsigtede mål for aktiviteten.

Konkret er nøgleordet

I gennemførlighedsstudiet skulle Lise Mikkelsen bruge sine ergoterapeutiske kompetencer til at hjælpe patienterne med, hvordan de kunne gribe livsstilsændringerne an. Og her var nøgleordet ”konkret”.

— Vi gjorde målene konkrete ved f.eks. at fokusere på at spise flere grøntsager i stedet for blot at spise sundere, siger hun.

Endnu mere konkret kunne det blive, hvis det blev afklaret, om grøntsagerne skulle spises til morgenmad, frokost eller aftensmad, og hvorfor det var svært at spise flere grøntsager.

— Var det f.eks. fordi det var svært at skrælle grøntsagerne? Eller fordi tidspunktet for forberedelserne var uhensigtsmæssigt? Og kunne frosne grøntsager bruges, så snitte- og skærearbejdet blev mindre?

Ifølge Lise Mikkelsen bidrog ergoterapeuterne med andre ting end det, patienterne hidtil havde mødt i smerteklinikken. Bl.a. var patienterne glade for hjælp til at afprøve teknikker, hjælpemidler og arbejdsstillinger i konkrete aktiviteter.

— Vi hjalp f.eks. patienterne med at afprøve knive og arbejdsstole i køkkenet og med, hvordan de skulle række ud efter ting, og hvad det betød at sidde ned fremfor at stå op, når de lavede mad, siger Lise Mikkelsen.