Hjem > Aktuelt > Nyheder > Positiv evaluering af Sundhedsstyrelsens Demens-rejsehold

Positiv evaluering af Sundhedsstyrelsens Demens-rejsehold

29. marts 2019
Sundhedsstyrelsen har udgivet en slut-evalueringsrapport om demensrejseholdet. Rapporten peger på gode eksempler på, at metoden virker, men realiseringen af de fulde effekter kræver forsat fokus på implementering og fastholdelse af den nye praksis.

Demensrejseholdet har bidraget til at starte en praksisændring, hvor medarbejdere oplever, at de yder en bedre plejeindsats, og at det er blevet bedre at være beboer på plejecentrene. Det giver sig blandt andet udslag i øget arbejdsglæde, øget faglig selvtillid, en hverdag med mere meningsfuldt indhold for beboerne og færre konflikter mellem personale og beboere, skriver Sundhedsstyrelsen i forbindelse med publicering af en slutevalueringsrapport om demensrejseholdet.

Rapporten peger på gode eksempler på, at metoden virker, men realiseringen af de fulde effekter kræver forsat fokus på implementering og fastholdelse af den nye praksis.

I forhold til udbyttet for beboerne er resultaterne mindre tydelige. Evalueringen viser således ikke målbare resultater i forhold til beboernes livskvalitet. Ledere, nøglepersoner og medarbejdere fortæller dog, at det er lykkedes at skabe markante forandringer for enkelte beboere. Disse fortællinger er stærkest på plejecentre, hvor interviewene er gennemført lang tid efter Demensrejseholdets besøg. Det tyder på, at den praksisændring, som Demensrejseholdet starter, skal slå igennem, før der kan ses resultater i form af fastholdt eller forbedret livskvalitet for beboerne mere bredt.

Ergoterapeut Mette Søndergaard har været en del af Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold