Positiv reguleringsordning betyder ekstra lønstigning
Da Sundhedskartellet indgik OK13-aftalerne var skønnet, at udmøntningen fra reguleringsordningen ville blive positivt 1. oktober 2014, og for både for kommunerne og regionerne er udmøntningen fra reguleringsordningen positiv og lægges oveni de generelle lønstigninger pr. 1. oktober 2014.
I regionerne bliver udmøntningen af reguleringsordningen 0,37 procent, mens den i kommunerne bliver 0,26 procent. Der er aftalt generelle lønstigninger på 0,36 procent i regionerne og 0,37 procent i kommunerne. Det betyder, at den samlede lønstigning i regioner bliver på 0,73 procent, mens den i kommunerne bliver på 0,63 procent.
Der er ikke aftalt flere reguleringer ved OK13, og den næste regulering skal aftales ved OK15.