Projekt giver mere ergoterapi til intermediære patienter
Af Cecilie Bay Nielsen
Mere aktivitetsbaseret ergoterapi med øget kontinuitet til patienter indlagt på en særlig observationsstue ved Neurokirurgisk Sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital. Det var ønsket, som i 2015 fik afsnittets ergoterapeuter til at begynde på et udviklingsprojekt, der skulle sikre patienterne mere ergoterapi.
Patienterne, som er indlagt på observationsstuen – den såkaldte intermediære stue – har brug for intensiv pleje og overvågning efter de er blevet opereret på grund af aneurismer, traumer eller svulster i hjernen.
Det har betydning for patienterne, at de modtager ergoterapi tidligt efter en operation.
- Flere studier har vist, at det gør en forskel for patienternes funktionelle evner og aktivitetsniveau på længere sigt, at man begynder så tidligt som muligt med intensiv træning. Det er netop derfor, at vi har ønsket at ændre vores praksis, så vi kan hjælpe patienterne med at komme hurtigere tilbage til hverdagen, siger Mette Schreiber Ørts, som er ergoterapeut på afsnittet.
Med udviklingsprojektet har ergoterapeuterne undersøgt, om kontinuerlig tilstedeværelse af en ergoterapeut mellem kl. 7:45 og 10:30 på stuen, kan være med til at øge mængden af ergoterapi til patienterne.
- Førhen planlagde vi ergoterapeutisk behandling fra dag til dag. Men det gav problemer, fordi patienterne er dårlige, og ofte skal til akutte undersøgelser eller have anden behandling. Derfor skete det tit, at den ergoterapeutiske behandling blev aflyst. Samtidig kunne vi godt tænke os mere aktivitetsbaseret træning, som er til gavn for patienterne, siger Mette Schreiber Ørts.
Mere ergoterapi til dårligere patienter
Resultaterne af projektet har været positive. Blandt konklusionerne er blandt andet, at der har været en markant stigning i den mængde af ADL-træning, som ergoterapeuterne har lavet med patienterne. Samtidig passer træningen bedre til patienternes behov.
- Det giver os en helt anden mulighed for at tilrettelægge patienternes behandling, når der er en ergoterapeut tilstede på stuen fra morgenstunden. Både fordi det øger fleksibiliteten, men også fordi det ofte er den samme ergoterapeut, som er til stede på stuen flere dage i træk. På den måde kan vi give mere ergoterapi, når det giver mest mening for patienterne, siger Mette Schreiber Ørts.
Resultaterne viser, at der samlet set gives mere ergoterapi. Da de første baselinemålinger blev lavet, fik en patient i gennemsnit 33,1 minutters ergoterapi per dag. Ved de nye målinger efter praksisændring er det steget til 43,7minutter.
Stigningen er ikke signifikant. Men Mette Schreiber Ørts forklarer, at det kan skyldes, at det er en lille gruppe af patienter, som målingerne er baseret på. Det betyder, at få meget dårlige patienter ved de sidste målinger, har trukket det samlede gennemsnit af ergoterapi ned.
En naturlig del af patienternes rytme
På den intermediære stue er der plads til tre patienter ad gangen. Patienterne har et meget lavt funktionsniveau og bliver hurtigt trætte på grund af deres tilstand. Derfor kan de kun udføre aktiviteter i kort tid ad gangen, hvilket gav udfordringer med den gamle praksis.
- Patienterne kan måske kun holde til at lave noget i 10 minutter, og så giver det ikke mening, hvis man på forhånd har sat 45 minutter af. Så er det bedre at lave noget i de 10 minutter, som patienten kan klare, og så vende tilbage lidt senere, siger Mette Schreiber Ørts.
Når ergoterapeuterne laver aktivitetstræning, er det helt simple dagligdagsopgaver, de hjælper patienterne med. Blandt andet guider de patienterne til at vaske sig selv i ansigtet og på overkroppen, tage tøj på og hjælper dem med at spise. Med den nye praksis er det nemmere at passe aktivitetstræningen ind i patienternes egen rytme.
- Hvis vi skal lave FOTT, giver det god mening at gøre det, når patienterne alligevel skal have mad, i stedet for, at vi kommer på et andet tidspunkt. På den måde kan vi udnytte patienternes ressourcer bedst. Det er vores oplevelse, at patienterne har fået mere udbytte af behandlingen, siger Mette Schreiber Ørts og fortsætter:
- Samtidig har projektet også forbedret det tværfaglige samarbejde mellem ergoterapeuter og sygeplejersker.
Derfor fortsætter medarbejderne på Neurokirurgisk Sengeafsnit med den ændrede arbejdsprocedure efter projektets afslutning.