Pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen
Puljen er en udmøntning af finanslovsinitiativet om omsorg og nærvær i ældreplejen fra finanslovsaftalen for 2020. Her blev regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet enige om at tilføre 125 mio. kr. årligt fra 2020 til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. I 2020 og 2021 udmøntes 122,5 mio. kr. årligt som en ansøgningspulje. De i alt 245 mio. kr. tildeles i én ansøgningsrunde.
Det forventes, at der bevilges midler til minimum 10 projekter. Ansøgte beløb til projekter skal være på minimum 5 mio. kr.
Formål
Formålet med ansøgningspuljen er at udvikle og afprøve nye innovative veje til at styrke omsorg og nærvær for borgere i ældreplejen. Som en integreret del af projekterne, skal der ses på veje til at reducere unødvendige dokumentationskrav, som kan frigive mere tid til den enkelte ældre.
De ansøgte projekter skal tage afsæt i ét eller flere af de syv temaer i kommunernes værdighedspolitikker:
- Livskvalitet
- Selvbestemmelse
- Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
- Mad og ernæring
- Pårørende
- En værdig død
- Bekæmpelse af ensomhed.
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2020 kl. 12.00.
- Du kan læse mere her