Rapporten fra lønstrukturkomitéen er offentliggjort
Hovedpointerne i rapporten
- Du finder materialet her
Komitéen konkluderer ikke, at der er grupper, som får for lidt i løn
Komitéen har som udgangspunkt, at løn forhandles mellem parterne, og at lønforholdene på det offentlige område afspejler historiske prioriteringer og forlig. Der lægges således ikke op til, at der skal foretages et politisk indgreb i lønningerne på det offentlige område. Omvendt udgør de statistiske opgørelser, hvor man sammenligner forskellige faggrupper med samme niveau af uddannelse, erfaring og ledelsesansvar en central del af komitéens rapport.
Stor lønspredning og overlap mellem grupper
De fleste af komitéens resultater tager afsæt i gennemsnitslønninger for grupper, men der lægges samtidig vægt på, at der er lønspredning indenfor de enkelte grupper. Det betyder, at f.eks. SOSU’er godt kan tjene mere end sygeplejersker, selv om sygeplejerskerne har en højere gennemsnitsløn.
Højtuddannede får højere løn
Det overordnede billede i komitéens rapport er, at ledere og højtuddannede får højest løn. Der lægges vægt på, at de højtuddannede ligger relativt højt i forhold til andre grupper: Der er en lønfordel forbundet med at bevæge sig mellem uddannelsesmæssige trin
Rekrutteringsudfordringer
Som led i komitéens arbejde er der foretaget en rekrutteringsanalyse, hvor der ses på, hvilke grupper der kan blive mangel på i fremtiden. Grundlæggende fremhæves et rekrutteringsproblem: Der vil blive stor mangel på SOSU’er.
Der er ikke udsigt til underskud af sygeplejersker i en rent mekanisk fremskrivning, hvor der bare ses på, hvor mange der går på pension, og hvor mange der går på uddannelserne, og hvordan udviklingen i retning af flere ældre vil påvirke situationen. Men man skal dog være opmærksom på, at der er forskel på det mekaniske udbud af sygeplejersker og muligheden for rent faktisk at rekruttere dem til den offentlige sektor.
Udfordringen med Tjenestemandsreformen fra 69 understøttes ikke
En central del af diskussionen i forbindelse med sygeplejerskernes konflikt i 2021 handlede om, hvorvidt de blev indplaceret forkert ved tjenestemandsreformen i 1969, og derfor hænger fast på et lavt lønniveau.
Den pointe afvises af komitéen, som konkluderer: ”De nuværende lønstrukturer kan således heller ikke siges at være politisk fastsatte, fx som følge af forskellige tjenestemandsreformer i efterkrigstiden.”
En del af baggrunden for pointen er, at lønnen grundlæggende fastsættes ved aftaler, og at de nuværende strukturer afspejler årtiers, kompromisser og forhandlinger. Der peges på, at parterne ved mange lejligheder har tilgodeset forskellige grupper ved de centrale forhandlinger, bl.a. ved den aftalte skævdeling ved de seneste to overenskomstfornyelser.
Rapporten vil være en del af baggrundsmaterialet, som efterårets trepartsdrøftelser vil tage afsæt i.
ETF har løbende dialog med både medlemmer, ledere og TR om løndannelsen, som tager afsæt i løbende forhandlinger både centralt og lokalt.
- Du finder materialet her