Regionsbestyrelser ved at være på plads
Da Coronaen udskød forårets regionsgeneralforsamlinger forlængede man valgperioden for de valgte i regionsbestyrelserne. Nu er alle generalforsamlinger imidlertid gennemført med såvel fysisk som digital deltagelse.
Denne kombinerede løsning i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne betød dog, at det ikke var muligt at gennemføre valg til regionsbestyrelserne på selve mødet. Dog var der fredsvalg i region Midt-Nord, mens der siden er afholdt digitale valg i region Syd og Øst.
Nu er valgperioden slut, og mens bestyrelsen i Region Øst er på plads, skal der afholdes suppleringsvalg til den ene 1årige suppleantplads i Region Syd. Der var nemlig stemmelighed mellem to kandidater. Det valg sættes i gang den 7. oktober kl. 12:00 og kører frem til den 14. oktober kl. 12:00. Alle deltagere på generalforsamlingen i Regions Syd kan stemme og modtager en mail om dette.
På generalforsamlingerne blev der også valgt kandidater til Repræsentantskabet 2022. Du kan se listerne over de valgte kandidater i regionerne her (under bjælken Valgte Repræsentanter)
Formand for Ergoterapeutforeningen, Tina Nør værdsætter, at generalforsamlingerne er afholdt. Vi har nu et nyvalgt Repræsentantskab på plads – og snart alle regionale bestyrelser. Hun glæder hun mest over det store medlemsengagement.
- Igen ser vi et stort engagement, hvor medlemmer også lokalt tager ansvar og søger indflydelse. Det er vigtigt for den medlemsdemokratiske dialog og godt for udviklingen af vores profession. Med så aktive medlemmer i både regionsbestyrelserne og i REP-sammenhænge kommer vi tæt på den medlemspraksis og virkelighed, som vi, som forening, skal afspejle.
Du finder regionsbestyrelserne her (under bjælken Regionsbestyrelsen)