To regionsveteraner overlader fremtidens udfordringer til friske kræfter

Det er det rigtige tidspunkt at trække sig. Ergoterapeutforeningen står lige nu ”in between” de to hovedorganisationer FH og AC, og der er brug for nye folk til at skabe nye relationer, konstaterer Lisbeth Krabbe Nielsen, der 1. maj ikke længere kan kalde sig regionsformand for Region Midt Nord efter otte trekvart år på posten. Inden da var hun fra 1992 til 2000 kredsformand i Ringkøbing Amtskreds, da Ergoterapeutforeningen var opdelt i kredse i stedet for regioner. 

Lisbeth Krabbe Nielsen er glad for, at ergoterapeuterne fremover skal danne fællesskab med Akademikerne (AC), og det er et af de få punkter, hvor hun er uenig med den anden deltager i dette ”farvel-og-tak”-interview.

Åse Munk Mortensen siger: - Jeg var en af de få, der stemte imod optagelse i AC, men jeg accepterer naturligvis den demokratiske beslutning og er enig med Lisbeth i, at nye folk skal føre arbejdet videre i AC, selv om det ikke er en blomst, der er groet i min have.

Åse Munk Mortensen har været regionsformand i Hovedstaden fra 2001 og Region Øst siden 2005. Inden da var hun i bestyrelsen i Københavns Amtskreds fra 1993 til 2001.

Uanset hvilken af de to hovedorganisationer, ergoterapeuterne og andet sundhedspersonale hører under, er de to afgående regionsformænd rørende enige om at samarbejde mellem de forskellige sundhedsorganisationer er vigtigt, og de har begge ydet en indsats for at få samarbejdet til at glide.

- Jeg har altid prioriteret at møde op til fællesarrangementer i de andre faglige organisationer. Det er blevet til mange kilometer på landevejene, men det er vigtigt, at vi står sammen inden for sundhedsområdet, når arbejdsgiverne for eksempel begynder at tale om udlicitering, eller at selvtilrettelæggelse skal erstattes af arbejdstidsaftaler, siger Lisbeth Krabbe Nielsen, og hendes kollega fra Øst tilføjer:

- Hvis man arbejder i et tværfagligt fællesskab, nytter det ikke at gå solo. Det giver også medarbejderne på arbejdspladserne tryghed, når de mærker, at deres faglige organisationer bakker dem op. Jeg tror, at mange af de andre faggrupper opfatter ergoterapeuter som dem, der kitter arbejdspladserne sammen, siger Åse Munk Mortensen.

- Og det er netop vigtigt, at vi støtter op om de andre faggrupper, selv om en indsats ikke nødvendigvis kommer ergoterapeuterne til gode, tilføjer Lisbeth Krabbe Nielsen.

ANDERKENDELSE ER VIGTIG

Selv om de to formænd opfylder alle betingelser for at bære titlen ”garvede fag-foreningskvinder” er de efter mange år i fagforeningssadlerne ikke blevet hårdhudede. Det betyder stadig meget for begge, når medlemmerne viser deres taknemlighed for de timer, de hver især bruger og har brugt på at skabe gode forhold for ergoterapeuter. De værdsætter begge, når medlemmerne f.eks. efter et arrangement takker for indsatsen.

- Jeg blev helt høj, da et medlem forleden sagde til mig ”nej, hvor var det godt, at jeg fik snakket med dig i dag, Lisbeth. Det betød rigtig meget for mig”. Alle har brug for anerkendelse i arbejdet, også mig, siger Lisbeth Krabbe Nielsen, og Åse støtter udsagnet: — Ergoterapeuter er søde mennesker — det er faktisk kun søde mennesker, der kan blive ergoterapeuter.

TELEFONTID HELE TIDEN

Der er langt fra Vestjylland til København, og derfor har Lisbeth Krabbe Nielsen, der bor i Holstebro, altid lagt vægt på at være Etf’s lokale stemme i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

- Jeg tager næsten altid telefonen, når medlemmerne ringer. Det er en vigtig opgave for en regionsformand. Desuden har jeg prioriteret at få opbygget et netværk af tillidsrepræsentanter, og jeg ser med glæde, at det er lykkedes at få flere til at træde ind i rollen som fællestillids-repræsentanter, siger Lisbeth Krabbe Nielsen.

Ud over indsatsen for TR-rekruttering og den lette tilgængelighed via telefonen har hun lidt svært ved at pege på områder, hun har markeret sig særligt på i sit virke. Kollegaen kommer hende til hjælp.

- Du er jo primus motor i den årlige Ergoterapiens Dag i Region Midt-Nord, siger Åse Munk Mortensen.

- Nå ja, i år var 128 ergoterapeuter tilmeldt arrangementet i Aarhus. Det var ret vildt og oversteg fuldstændig mine forventninger. Jeg tror, vi formår at skabe arrangementer, som både giver medlemmerne noget fagligt indhold og muligheden for at netværke, siger Lisbeth Krabbe Nielsen. 

Ergoterapiens Dag er nem at skrive i kalenderen. Arrangementet bliver hvert år holdt 27. oktober, uanset hvilken ugedag det er.

Da først Lisbeth Krabbe Nielsen får tænkt sig om, peger hun også på regionens generalforsamling som et eksempel på noget, hun som formand har formået at puste liv i. Senest dukkede 100 medlemmer op.

- Jeg sørger sammen med min bestyrelse for at få nogle gode oplægsholdere, og så opfordrer jeg alle de medlemmer og tillidsrepræsentanter, jeg er i dialog med i dagligdagen, til at reklamere for arrangementet, siger Lisbeth Krabbe Nielsen.

SMÅ MIRAKLER

Når Åse Munk Mortensen kigger tilbage på sine år som regionsformand, kan hun se sit aftryk flere steder — hun kalder dem ”små mirakler”.

- Vi er lykkedes med at få politikerne i Region Hovedstaden til at indse det tudetossede i at erstatte bæltefiksering med seks personer, der kaster sig over og fastholder en urolig patient. Hvis vi skal nedbringe tvangen i psykiatrien, skal vi bruge helt andre midler end piller, bælter og fastholdelse. Der skal aktiviteter ind i de psykiatriske patienters dagligdag, siger Åse Munk Mortensen.

I Region Hovedstaden har man blandt andet på hendes initiativ sat en proces i gang, så alle faggrupper bliver fortrolige med de sanserum, der findes flere steder, men som ofte tjener som hensygnende depotrum.

- Jeg har været med til at finde penge til, at alle faggrupper gøres trygge ved at bruge sanserummene, siger Åse Munk Mortensen.

DROP OFFERROLLEN

Sætningen: ”Hvad er det egentlig en ergoterapeut arbejder med?” er de fleste ergoterapeuter utvivlsomt blevet præsenteret for af venligt nysgerrige onkler eller tanter. Andre har muligvis også oplevet, at overlægen på deres arbejdsplads har fået rynker mellem øjenbrynene, når han skulle sætte ord på, hvilke opgaver ergoterapeuten kunne sættes til. Men de to afgående regionsformænd opfordrer ergoterapeuter til at droppe tendensen til at få faglig depression over, at få forstår deres fag.

- Ergoterapeuter skal tage det som en udfordring at være oversete i stedet for at se det som deres tunge lod i livet. Vi er langt fra de eneste, der har svært ved at forklare, hvem vi er. Mange tror, at sygeplejersker kun kan noget med medicin, og at fysioterapeuter er massører, siger Åse Munk Mortensen.

Heldigvis ser de to veteraner at flere ergoterapeuter dropper mindreværds-følelsen og ændrer selvforståelsen.

- Det har rykket sig de seneste fem-seks år, og senest har vores grundfortælling været med til at gøre vores faglighed tydeligere, siger Lisbeth Krabbe Nielsen.

- Samtidig synes jeg, at vi som regions-formænd har haft en rolle i at gå forrest og byde ind i det tværfaglige samarbejde i stedet for at isolere os som en overset faggruppe, siger Åse Munk Mortensen.

NYE VÆRDIER I LEDELSE

De to afgående formænd har en del erfaring med forskellige former for ledelse i de kommuner, hvor deres medlemmer arbejder. De er begge lettede over, at begrebet new public management er på retur, og at lederne — især toplederne — i stigende grad interesserer sig for værdibaseret ledelse.

- Visse lokalpolitikere og topledere er nysgerrige på, hvad vi som faglige organisationer foreslår, men samtidig er der mange driftsledere på mellemniveau, som leder med hård hånd uden at inddrage medarbejderne, siger Åse Munk Mortensen, der dybest set godt forstår mellemledernes dilemma:

- De forsøger at få arbejdspladsen til at hænge sammen med de midler, de har, og nogle af dem forsøger at samskabe, men de får ikke hjælp fra topledelsen, som efter min opfattelse ikke rigtig anerkender den virkelighed, som mellemlederne står i.

Begge ser tegn på, at ergoterapeuter og de andre sundhedsfaglige i stigende omfang får lov til at bringe deres faglighed i spil på arbejdspladserne og dermed udnytte deres ressourcer bedst muligt.

- Nogle steder er ledelserne ved at for- stå, at de får mere for pengene, hvis de giver mere faglighed tilbage til de ansatte. Men ny ledelsesstil er ikke noget, der indføres på et øjeblik. Det kan tage 10 år, inden vi ser resultater af de nye strømninger, siger Lisbeth Krabbe Nielsen.

DÅBSATTESTERNES SPROG

- Min krop er ved at være træt af lange arbejdsdage, siger Åse Munk Mortensen og afslører uden nølen, at hun er blevet 63 (og et halvt) år. 

Lisbeth Krabbe Nielsens dåbsattest blev underskrevet otte måneder tidligere end Åse Munk Mortensens.

- Min mand er gået på pension og venter utålmodigt på, hvornår jeg får tid til at tage med på bilture til Nordkap og Gibraltar. Desuden har jeg seks små børnebørn, som jeg glæder mig til at få mere tid til, siger Lisbeth Krabbe Nielsen.

Mens hun regner med at stoppe den aktive karriere som ergoterapeut fuldstændig, er Åse Munk Mortensen knap så overbevist.

- Jeg kunne måske godt lokkes til at træde ind i rollen som mentor for folk, der skal have hjælp til at håndtere deres arbejdsliv, så jeg har da haft overvejelser om at åbne mit eget firma, men det afhænger blandt andet af, hvor godt jeg befinder mig som pensionist.

For seks år siden var hun en af initiativtagerne til en seniorklub for ergoterapeuter i Region Øst, og nu har hun tænkt sig at høste frugterne af den ide som aktivt medlem af klubben.

Lisbeth Krabbe Nielsen har en lignende klub på tegnebrættet i Midt-Nord.

- Blot fordi man går på pension, holder man jo ikke op med at være ergoterapeut. Jeg regner da bestemt med at holde mig ajour ved faglige arrangementer, og så har jeg i øvrigt en niece, der snart bliver ergoterapeut. Hende skal jeg naturligvis følge, siger hun.

POLITISKE VALG I FORÅRET 2020

Der afholdes politiske valg i Ergoterapeutforeningen i foråret 2020. Både formandsposten, de tre regionsformands-poster samt fire poster i hovedbestyrelsen er på valg.

• Læs mere om valgene her