Røre om reform

Af Trine Kit Jensen

Færre skal på førtidspension og flere hjælpes ud på arbejdsmarkedet. Det var målet med fleksjob- og førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. Men kun 31 ud af de 1.129, der indtil nu har afsluttet et ressourceforløb, er kommet i ordinært arbejde. 115 er kommet i fleksjob. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som dog ikke bekymrer beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

- Det er en ambitiøs reform, som det tager tid at implementere, sagde ministeren, da han 20. oktober var kaldt i samråd af Folketingets beskæftigelsesudvalg.  

Her pegede han på, at der lige nu er godt 12.000 ressourceforløb i gang ude i kommunerne. Et ressourceforløb kan vare op til fem år, og de forløb, der hidtil er afsluttet, er for få og har været for kortvarige til at give et repræsentativt billede af jobeffekten, mener han.

I stedet glædede han sig over, at der i dag er godt 22.000 færre på førtidspension end før reformen, men understregede samtidig, at han som minister har stort fokus på, at kommunerne leverer gode ressourceforløb med indhold af høj kvalitet.

- Det er helt afgørende, at ressourceforløbene får et indhold, der kan gøre en reel forskel for den enkelte borger. Der skal være mening og perspektiv i tingene, sagde han.

Netop dét mangler imidlertid i en del af ressourceforløbene, mente flere medlemmer af beskæftigelsesudvalget. Alle politiske partier med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti er med i forligskredsen bag reformen. Men selv om SF’eren Karsten Hønge grundlæggende støtter idéen om, at så mange som muligt skal have plads på arbejdsmarkedet, gav han på samrådet udtryk for, at nogle kommuner går for vidt i deres bestræbelser på at få borgerne i job.

- Har ministeren en grænse for, hvornår man skal stoppe jagten på den sidste rest af arbejdsevne, spurgte Karsten Hønge, bl.a. med henvisning til en sag fra Assens Kommune, hvor en gigtplaget borger blev sendt i praktik med en seng.

Medlemmer af beskæftigelsesudvalget får mange henvendelser fra borgere, der oplever at komme i klemme i forbindelse med ressourceforløb. Samtidig er der i medierne i øjeblikket stor debat om reformen. På dagen for samrådet sendte DR fx den kritiske dokumentar "Syge danskere i sengepraktik".

På den baggrund har Jørn Neergaard Larsen 28. oktober inviteret forligspartierne til møde for at sætte gang i en evaluering af, om forløbenes kvalitet lever op til intentionerne i loven. Men den evaluering giver Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen ikke meget for.

 - I loven er der nemlig ingen konkrete krav til indholdet af ressourceforløbet, og så er vi lige vidt. Loven skal derfor laves om, så vi i højere grad kan beskytter borgerne mod den dårlige behandling, mange af dem får i dag, siger han. Derudover mener han, der er behov for at præcisere, at kommunerne ikke må tilsidesætte lægefaglige vurderinger, der går på, at borgeren ikke har nogen arbejdsevne eller risikerer at få det værre, hvis der iværksættes beskæftigelsesmæssige tiltag.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Maibritt Berlau, er lige som beskæftigelsesministeren ikke overrasket over, at jobeffekten af ressourceforløbene foreløbig er lille. Hun peger på, at det kræver et langt, sejt træk at hjælpe borgerne i målgruppen.

- De borgere, der visiteres til forløbene, er meget sårbare og udsatte. De er ramt af komplekse sociale- og sundhedsmæssige problemer, og for en stor dels vedkommende har de været i kontanthjælpssystemet i rigtig mange år. På den baggrund ville det nærmest være mirakuløst, hvis man på kort tid kunne flytte den her gruppe massivt, siger hun.

Den betragtning er man helt enig i hos Ergoterapeutforeningen, hvor man anerkender, at borgerne ofte kommer med meget komplekse problemstillinger, og hvor næstformand Lene Barslund understreger, at samarbejde er en del af løsningen.

- Det handler om at sætte borgeren – og ikke systemets behov – i centrum. Forudsætningen for succes er, at forvaltninger og sektorer arbejder sammen, og at alle faggrupper byder ind med hver deres særlige ekspertise – i et tæt samarbejde med borgeren. Rigtig mange sygemeldte borgere kommer heldigvis tilbage til arbejdet, men nogle gør ikke, og vi ved desværre endnu ikke nok om, hvad der virker på området, siger Lene Barslund.

Hos socialrådgiverne mener Maibritt Berlau også, det er for tidligt at konkludere, at ressourceforløbene er et redskab, der ikke fungerer. Også hun oplever dog, at der behov for at kvalitetssikre forløbene.

- Skal det her lykkes, kræver det en massiv investering i nye metoder og tiltag, der ikke har været prøvet før. Der skal være tale om en helhedsorienteret, koordineret og understøttende indsats for den enkelte borger, men de meldinger jeg får ude fra kommunerne er, at det er meget vilkårligt, hvordan de har valgt at prioritere. Kvaliteten er meget svingende, siger hun.

Maibritt Berlau ser derfor gerne, at partierne bag reformen kigger den efter i sømmene og samtidig overvejer at give kommunerne en økonomisk håndsrækning.

- Det koster penge at lave gode ressourceforløb, og hvis man ønsker en markant udvikling på det her område, bør man også overveje, hvordan man kan hjælpe kommunerne med finansieringen, siger hun.  

Derudover mener Maibritt Berlau, at der såvel fagligt som politisk er brug for en drøftelse af, om den nedre grænse for, hvornår man kan få førtidspension, er sat for lavt.

- I nogle kommuner har der udviklet sig en praksis, hvor man er for restriktiv med at tildele førtidspension og for optimistisk i forhold til, hvad man kan levere i et ressourceforløb. Systemet og lovgivningen skal være realitetstro, og det nytter f.eks. ikke at tilkende folk et fleksjob 15 minutter om ugen, hvis der ikke findes en arbejdsplads til dem, siger hun.

Den udmelding er man helt på linje med i Ergoterapeutforeningen, hvor Lene Barslund siger:

- For mig er det helt centralt, at der kommer mere fokus på en indsats, der virker, og som tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov – for der er nogle syge borgere, der har bedst af at komme tilbage til arbejde, mens der er andre, der er for syge til at kunne arbejde og som bør tilkendes en pension.

Fakta om førtidspensions- og fleksjobreformen

Borgere under 40 år kan ikke længere kan få tilkendt førtidspension - med mindre det er helt åbenlyst, at de aldrig kan komme i arbejde. I stedet skal de tilbydes en helhedsorienteret, tværfaglig indsats i ressourceforløb, der kan udvikle deres arbejdsevne.

Borgere over 40 år skal som udgangspunkt deltage i et ressourceforløb før de kan få førtidspension.

Målet med ressourceforløbene er, at de på sigt skal hjælpe borgeren i arbejde eller i gang med uddannelse. Forløbene kan bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud.

Ressourceforløbene varer fra ét til fem år, og personer under 40 år kan få tildelt flere forløb.