Hjem > Aktuelt > Nyheder > SJOT fylder 20 år

SJOT fylder 20 år

21. juni 2015
I anledning af SJOT’s 20 års jubilæum tilbydes medlemmer af Etf gratis tilgang til tidskriftet fra den 1. januar til den 31. juli 2015. Derfor er det nu ved at være sidste udkald, hvis du skal have adgang til tidskriftet.

Vær opmærksom på, at du skal være logget ind her på etf.dk for at komme direkte til tidsskriftet på linket 'Gå til tidskriftet' længere nede i denne artikel.

Scandinavian Journal of Occupational Therapy (SJOT) er et engelsksproget videnskabeligt tidsskrift i ergoterapi, som udgives seks gange årligt.

SJOT ejes og udgives af en non-profitfond, som udgøres af de nordiske ergoterapeutforeninger i henholdsvis Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island. Redaktøren på SJOT er Anita Björklund fra Sverige, der i samarbejde med nationale redaktører fra hvert af de involverede nordiske lande planlægger og driver SJOT. Danmark er repræsenteret ved ergoterapeut og ph.d. Tina Helle.

SJOT er et forum for præsentation af forskningsresultater indenfor ergoterapi. SJOT er internationalt anerkendt og indekseret i MEDLINE-databasen. Derfor er SJOT et væsentligt omdrejningspunkt for såvel forskere som praktikere i forhold til udvikling af en evidensbaseret praksis ikke kun i norden men i hele verden.

SJOT publicerer originale videnskabelige studier vedrørende ergoterapi og rehabilitering, teoretiske artikler, reviews, positionpapers samt kvalitative og kvantitative forskningsrapporter.

SJOT blev første gang publiceret i 1994. I anledning af 20 års jubilæet tilbydes medlemmer af Etf gratis tilgang til tidskriftet fra den 1. januar til den 31. juli 2015.

Du kan bruge dit medlemskab af Etf som log-in. Det betyder, at du først skal logge ind her på etf.dk og derefter klikke på dette link: Gå til tidskriftet.