Skab plads til tillid og faglighed
Ergoterapeutforeningen vil anbefale, at TR, AMiR og arbejdspladsens leder sammen tager på en af FTF’s inspirationsdage ”Skab plads til tillid og faglighed på jeres arbejdsplads”.
På inspirationsdagene bliver der sat fokus på tillidsreformen og kerneopgaven, som bærende elementer for at arbejde med fornyelse af arbejdspladsen.
De arbejdspladser, der er i gang, eller som har planer om at gå i gang med udviklingsarbejde, vil få mest ud af inspirationsdagen, men dagen kan også være inspiration til at komme i gang med udvikling af arbejdspladsen. Udviklingsarbejde kan være ændringer i den daglige opgavevaretagelse eller mere omfattende forandringer. Et eksempel kan være en arbejdsplads, som ønsker at arbejde med at opnå mere fokus på kerneopgaven.
Inspirationsdagen bliver afholdt 6 forskellige steder i landet på forskellige datoer. Den første er 3. november i København.
Læs mere om FTF’s inspirationsdage, datoer, steder og tilmeldingsfrister
Tilmelding
Hvis du tilmelder dig her på etf.dk modtager vi din tilmelding, og betaler udgifterne i forbindelse med din deltagelse. Etf sørger for, at din tilmelding går videre til FTF. Du får nærmere besked fra FTF om du har fået en plads på kurset.
Hvis du tilmelder dig via FTF’s hjemmeside, dækker Etf ikke dine deltagerudgifter.
Etf betaler deltagergebyret, tabt arbejdsfortjeneste og transport for de første 10 TR, der tilmelder sig, og deltagergebyret og transport for de første 5 AMiR, der tilmelder sig. Husk at søge om tjenestefri med løn.
Tilmeld dig her, hvis du er TR eller AMiR
Hvis du er leder, skal du tilmelde dig direkte ved FTF
Fælles inspiration
Etf får jævnligt forespørgsler på aktiviteter, hvor det er muligt at deltage sammen med AMiR/TR og leder, som kommer fra andre faggrupper. På FTF’s inspirationsdage er der mulighed for at deltage uanset hvilken organisation, man er medlem af. Her er altså en god mulighed for at modtage fælles inspiration til arbejdspladsens udviklingsarbejde.